Mand idømt ni måneders fængsel i sag om dyrevelfærd

dato

Den 68-årige mand er fundet skyldig i en lang række overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen – herunder for mishandling af op til ca. 400 grise.

Retten i Odense har i dag idømt en nu 68-årig daglig leder af et større, nordfynsk landbrug 9 måneders fængsel. Heraf skal 3 måneder afsones. De 6 måneder, der er gjort betingede, konverteres til 120 timers samfundstjeneste.

Han er derudover frakendt retten til at have med dyr at gøre i et tidsrum af 5 år fra endelig dom. Tiltalte skal afhænde sine dyr senest den 1. august i år.

 

Anklageskrifterne beskrev i alt 67 forhold af stærkt varierende karakter. Handlingerne/undladelserne er begået i perioden fra januar 2021 til april 2024 og angår samlet set hundredevis af individer. Lederen, der ikke har været til stede i retsmøderne, er fundet skyldig i en lang række overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen – herunder for mishandling af op til ca. 400 grise. Mishandling er den groveste overtrædelseskategori ved tilsidesættelse af hensyn til dyr.

Virksomheden, hvorpå der var kvæg, får, geder, heste og grise har som angivet formål at redde og bevare gamle, danske husdyrracer.

Overtrædelserne er fortsat, trods Fødevarestyrelsens og politiets hyppige tilsyn, der har resulteret i gentagne vejledninger og påbud.

 

Sagens parter har nu 14 dage til at overveje en eventuel anke til Østre Landsret.

 

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Fyns Politi.
Kilde: Fyns Politi
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.