Mand fremstilles i grundlovsforhør i forbindelse med sag om sprængning i september 2023

dato

Fyns Politi har her torsdag morgen den 30. januar 2025 foretaget anholdelse af en 18 årig mand fra Odense.

Den 18-årige mand sigtes for den 22. september 2023 omkring kl. 0150 at have foretaget sprængning af en bombe foran adressen Bredagerløkken 21 i Odense SØ. Sprængningen forårsagede materielle skader på ejendommen, ligesom en person pådrog sig behandlingskrævende skader.

 

Den 18-årige mand fremstilles i grundlovsforhør i dag kl. 11.00. Af hensyn til den videre efterforskning vil der blive begæret dørlukning.

 

Den 18-årige vurderes at have relation til bandemiljøet i Odense.

Fyns Politi har af hensyn til den videre efterforskning ikke yderligere kommentarer for nuværende.

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Fyns Politi.
Kilde: Fyns Politi