BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at optimere og udvikle løn- og personaleområdet på det centrale løn- og personalekontor i Odense Kommune? Syntes du, at overenskomster, arbejdstidsaftaler og lokalaftaler er spændende? Brænder du for at give professionel sparring til lederne i driften? Så send en ansøgning til os.
Vi søger en løn- og personalekonsulent til en arbejdsplads i rivende udvikling.
Om jobbet
Din primære rolle er at understøtte ledere i driften og fremme administrative processer i forbindelse med håndtering af løn- og personaleopgaver, primært på ældre-, handicap- og sundhedsområdet.
Dine opgaver og ansvarsområder vil blandt andet være:
- Behandling af personaleadministrative opgaver som ansættelser, ændringer i ansættelsesforhold, fratrædelser m.m.
- Rådgivning, vejledning og servicering til ledere omkring løn- og personaleopgaver.
- Fortolkning af overenskomster, forhåndsaftaler og rammeaftaler.
- Anvendelse af Silkeborg Løn (SD) og basisløn 3270 samt P-sag.
- Bistå ledelsesområderne ved lønforhandlinger og ved indgåelse af lokalaftaler.
Om dig
Du er stærk i tolkningen af overenskomster og tænker i helheder med en innovativ tilgang til at løse opgaverne. Du besidder en stor faglighed og sund dømmekraft. Du arbejder struktureret og systematisk i et arbejdsfællesskab, der på tidspunkter kan være både uforudsigeligt og hektisk.
Du har en relevant uddannelse og gerne erfaring inden for løn- og personaleområdet. Det er en fordel, hvis du kender til Silkeborg Løn (SD), herunder basisløn 3270. Du har flair for IT og øje for de mange muligheder øget digitalisering kan og skal give.
På det personlige plan har du gode samarbejds- og formidlingsevner. Du arbejder selvstændigt og løsningsorienteret og er en teamplayer.
Om os
Vi er en afdeling med 23 ansatte og en funktionsleder. Vi understøtter og sikrer professionel ledelsesbetjening inden for løn- og personaleområdet i 3 af Odense Kommunes 7 forvaltninger. Vi er en del af Odense Kommunes centrale løn- og personalekontor, der blev etableret pr. 1. januar 2023. Vores arbejdsmiljø er uhøjtideligt, og vi værdsætter et afbalanceret forhold mellem arbejdsliv og familieliv, hvor der samtidigt er plads til at yde en ekstra indsats, hvor opgaverne kræver det.
Vi er en arbejdsplads med fleksible rammer, hvor også en hjemmearbejdsplads med hjemmearbejdsdage indgår som en mulighed.
Vil du vide mere?
Er du nysgerrig så er du velkommen til at kontakte funktionsleder Helle Gantzhorn på 24 28 88 76, heg@odense.dk eller tillidsrepræsentant Stine Dal Schnefeldt på 29 79 23 54, sdpe@odense.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentlig med tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er mandag den 16. oktober 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 43.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ørbækvej 100B, st., 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919288