BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har brug for voksne, der siger ”det ved jeg ikke – lad os undersøge det sammen”. Vi har brug for voksne, der kan understøtte, inspirere og give plads til legen. Vi har brug for voksne, der kan tænke læreplanstemaerne ind i hele dagen.
Vi søger en pædagog pr. 1. marts 2024 på 32 timer ugentlig til Astronautstuen
Om os
Børnehuset Stjernen er en del af Børneinstitution Sanderum-Tingløkke, der også består af børnehusene Tænkehatten, Lahns, Dragen, Afrodite, Dalumgård, Dalum og Midgård.
Børnehuset Stjernen er et børnehus med 81-87 glade, nysgerrige og velfungerende børn i alderen 0-6 år. Vi har til huse i to fysisk adskilte bygninger, ”Lille Bjørn” og ”Store Bjørn”.
I ”Lille Bjørn” har vi en vuggestue med 22 børn (fordelt i yngste og ældste) og Astronautstuen med vores 15 yngste børnehavebørn. Det er således på Astronautstuen at de helt små lærer, hvad det vil sige at gå fra livet i vuggestuen/dagplejen til livet i børnehaven. Hos os er børnene på Astronautstuen op til et år, hvorefter de rykker i ”Store Bjørn”, hvor vi har de mellemste og ældste børnehavebørn (44-50 børn).
Udover selve Astronautstuen, hvor stillingen er, er der i Lille Bjørn et motorikrum, som deles med vuggestuen. Der er også mulighed for at bruge nogle af vuggestuens øvrige rum på aftalte tidspunkter. Vi har ligeledes 2 eldrevne ladcykler, som primært deles med vuggestuen, så der er gode muligheder for at dele børnene op i mindre grupper eller tage på tur med en mindre gruppe. På Astronautstuen sikrer vi genkendelighed for børnene via en struktureret hverdag, hvor det er tydeligt for børnene hvad de skal.
Vi har en stor og dejlig legeplads med rigtig gode muligheder for et spændende læringsmiljø. Legepladsen rummer egen skov med tilhørende hytte, kørebane, klatretårn, bålsted, klatrebane mv.
I Stjernen har vi en spændende personalegruppe med mange forskellige kompetencer. Vi er åbne for og gode til at afprøve nye tiltag. Udvikling af praksis sker bl.a. ved at have en god evalueringskultur, hvor vi sammen sætter mål og indsamler data med det formål at lave løbende justeringer så vi sikrer trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn. Vi arbejder med de 8 samspilstemaer fra ICDP og arbejder bevidst med sprogstrategierne fra SPROGKLAR.
Vi bestræber os på at skabe et inkluderende læringsmiljø og møde børnene, så de føler sig betydningsfulde i fællesskabet og forstået i deres intentioner.
Vi tilbyder et hus
- med et godt kollegaskab med god humor og personalepleje.
- hvor der er plads til at sætte sit præg på udviklingen.
- hvor kollegaer og leder er med på at tænke ud af boksen og bakker op om nye idèer.
- der arbejder med udviklingen af vores faglige kompetencer – gennem sparring, reflektionstid og kurser/uddannelse f.eks. ICDP og FRI FOR MOBBERI.
- der løbende etablerer onboardingforløb i forhold til online sproguddannelse ved SPROGKLAR.
Vi har brug for en pædagog, som:
- møder om morgenen med et smil.
- møder børnene anerkendende og med rolig stemme guider børnene i dagens udfordringer og støtter dem i at kunne indgå i fællesskaber.
- har en legende og nysgerrig tilgang sammen med børnene.
- kan være undersøgende og eksperimenterende sammen med børnene.
- smitter børnene – og dine kollegaer - med din begejstring, nærvær og engagement.
- når der er noget du/I ikke synes fungerer, bidrager til, at vi sammen får evalueret praksis for at kunne gøre læringsmiljøet endnu bedre. Du ser det som en naturlig del af din praksis at stille spørgsmål til egen og andres praksis.
- kan være undersøgende på praksis - indsamle dokumentation til brug ved evalueringer og justering af praksis.
- det falder naturligt at være skriftlig i og omkring det pædagogiske arbejde.
- kan indgå professionelt i dialogen med forældrene og møde dem anerkendende.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Henvendelser vedrørende stillingen og aftale om besøg kan ske til daglig leder Marianne Skøtt Mikkelsen på 63 75 41 65.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er søndag, den 21. januar 2024. Samtaler forventes afholdt onsdag, den 24. januar 2024 om formiddagen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Prins Haralds Allé 103, Sanderum, 5250 Odense SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969296