Legende, nysgerrige, faglige og modige pædagoger til Fridasholm Børnehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Inspireres og motiveres du ved at se, tænke og handle på muligheder? Er du en god holdspiller, der trives med ansvar for udvikling af både det store og det lille fællesskab, såvel pædagogfagligt som mellemmenneskeligt? Så er du måske vores nye kollega i Børneinstitution HCA-Seden-Agedrup.

Fridasholm Børnehus, der er en del af Børneinstitution HCA-Seden-Agedrup søger to legende, nysgerrige, faglige og modige pædagoger på 32 - 35 timer om ugen til vores børnehavegrupper.

Om os
Vi er en børneinstitution, bestående af ni børnehuse: Atlantis, Bøgelund, Fjordager, Pilebækken, Hvenekilden, Kildegården/Månen, Seden, Evigglad og Fridasholm. 

Vi har brug for to engagerede pædagoger, der evner at tage ledelse af børnefællesskaber, tager et kollektivt ansvar og er i stand til at skabe dynamiske lege- og læringsmiljøer baseret på den styrkede læreplan, hele dagen.

Fridasholm Børnehus er et integreret børnehus med børn fra 0-6 år. Vi er normeret til 12 vuggestuebørn og 46 børnehavebørn, fordelt på en vuggestuegruppe: ”Larverne” samt to børnehavegrupper: ”Billerne” og ”Sommerfuglene”. Børnehuset er beliggende på Fridasholmvej 3, 5240 Odense NØ i et trygt miljø med stisystemer og en skøn natur lige i nærheden, der indbyder til mange gå samt cykelture rundt i lokalområdet.

Børnehuset har gennemgået en større ombygning i 2017, hvor børnehaven fik nyt liv og fik etableret dynamiske læringsmiljøer i inde miljøet. Fridasholm har en stor legeplads, der foruden gynger, rutsjebaner, klatretårn, legehuse og jordbakker også byder på et insekthotel og ”Mormors kolonihavehus”. Vi prioriterer udelivet højt og elsker at gå på opdagelse i naturen med børnene og sammen blive klogere på Science i børnehøjde. I Fridasholm Børnehus har vi særligt fokus på leg, dannelse, sprog (Sprogklar), tidlig indsats samt et styrket forældresamarbejde/involvering.

Vi gør en dyd ud af at hjælpe vores kollegaer, alt imens vi udvikler os og har det sjovt. Vi har stort fokus på trivsel og fagligt engagement, et godt arbejdsmiljø og har derfor et fælles ansvar overfor hinanden. Vi løfter i flok, og vi er afhængige af hinandens bidrag og entusiasme.
      
Vi fortsætter vores fokus på LEG i 2024, hvor vi sammen øver os i, og bliver endnu klogere på de forskellige positioneringer vi kan indtage i legen, så vi understøtter barnet samt børnegruppen i at lege, da børn gennem legen udvikler deres sprog, relationer til andre samt social dannelse. Vi øver os også i at blive endnu mere systematiske i vores evaluerende pædagogiske praksis til gavn for kerneopgaven.

Vi tror på at børns læring sker bedst igennem leg ” Det skal være sjovt at lege (lære)”

 LEG SKABER MAGI – Vil du lege med?

Om dig
Vi har brug for pædagoger, der:

  • Møder om morgenen med smil og engagement.
  • Har en legende, nysgerrig tilgang, og kan være undersøgende og eksperimenterende sammen med børnene.
  • Vægter udelivet højt og ser muligheder for leg og aktiviteter i al slags vejr.
  • Har erfaring med og lyst til at inddrage leg, natur/science og teknologi i børnehøjde i legen med børnene.
  • Kan igangsætte lege og aktiviteter, der understøtter både små som store børnefællesskaber.
  • Kan tænke muligheder og alternativer i stedet for begrænsninger.   
  • Møder børnene anerkendende med en rolig stemme, og er i stand til at guide børnene igennem dagen og dens udfordringer.
  • Kan begejstre med glæde, nærvær og engagement.
  • Har erfaring med sprogvurderinger og i at arbejde med børns sproglige progression.
Udover de forventelige pædagogiske kompetencer forventer vi, at du:
  • Overordnet besidder selvstændige IT-kompetencer.
  • Kan arbejde med strukturerede og eksplicitte legeaktiviteter til fremme af børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse.
  • Kan arbejde selvstændigt med pædagogiske processer og hverdagsevalueringer.
  • Kan indgå professionelt i dialogen med forældrene og møde dem anerkendende.
  • Evner, at være bevidst om dit relationsarbejde i børnehøjde.
  • Er robust, fleksibel og elsker at arbejde med struktur og systematik.
  • Er indstillet på relevant kompetenceudvikling.
  • Målretter din ansøgning til stillingsopslaget.
  • Kan møde op til to samtaler.  
    • Praksissamtale i børnehuset, hvor relationsarbejdet er i fokus.
    • Mundtlig samtale af mere traditionel karakter.
Alle børn skal opleve sig forstået og udfordret. Gennem leg og læring skal de opleve sig betydningsfulde – vi gør det sammen i vores børnehus – vil du være med?

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Fridasholm Børnehus for yderligere information eller evt. for et besøg. Kontakt daglig pædagogisk leder Karina Rothschild på 20 55 82 70. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse snarest muligt. 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Det praktiske
Ansøgningsfristen er mandag den 1. april 2024. 

Praksissamtale forventes afholdt i uge 14. Mundtlig samtale forventes afholdt i forlængelse af praksissamtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Fridasholmvej 3, Seden, 5240 Odense NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015257

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet