BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at undervise unge mennesker i et inspirerende, mangfoldigt undervisningsmiljø? Dagundervisningen i UngOdense søger en dygtig og kreativ underviser i dansk som andetsprog, gerne kombineret med matematik og engelsk.
UngOdense søger en dygtig lærer til undervisning af sent ankomne unge udlændinge i alderen 13-18 år. Undervisningen foregår i et inspirerende undervisningsmiljø på erhvervsskolen Kold College. Vi arbejder i team med storgrad af ansvar for den daglige undervisning.
Om os
Sprogundervisningen udgør en del af ungdomsskolens samlede dagundervisningstilbud. Vi har ca. 60 sent ankomne elever mellem 13 og 18 år. Eleverne kommer fra forskellige lande og med forskellige faglige og personlige forudsætninger, men alle med målet om at skabe sig et liv i Danmark.
Undervisningen foregår på erhvervsskolen Kold College, i et undervisningsmiljø med andre unge på vej i uddannelse.
Om jobbet
Undervisningen foregår i et helhedsorienteret og respektfuldt læringsmiljø, hvor du sammen med de unge og andre faggrupper skaber drømme og muligheder for uddannelse og et bæredygtigt liv.
Du bliver en del af et mindre lærerteam - et stærkt fagfællesskab - med ansvar for undervisning af de sent ankomne elever.
Om dig
- Du har et højt fagligt engagement, en naturlig autoritet og kan træde i karakter, når det er nødvendigt
- Du er dygtig til at skabe stærke og værdifulde relationer.
- Du er omstillingsparat og fleksibel i en mangfoldig hverdag, hvor der ofte er behov for selvstændige og utraditionelle løsninger
- Du kan håndtere, at være i en hverdag, hvor udfordringerne kan ændre sig til noget andet end man havde planlagt.
- Du får energi af at være sammen med de unge og har lyst til fællesskabet på en undervisningsinstitution
- Du er kreativ og kan undervise unge med vidt forskellige faglige og personlige forudsætninger
- Du er teamplayer, der løfter i fællesskab og ser styrken i samarbejdet med kollegaer og andre faggrupper
- Er uddannet folkeskolelærer gerne med uddannelse og erfaring med undervisning i dansk som andetsprog
- Du kan evt. også undervise i ét eller flere fag på 10. klasseniveau i matematik, engelsk eller dansk
- Rum til at afprøve nye ideer. Store muligheder for indflydelse - kort vej fra idé til handling
- Kolleger, der gerne vil stå til rådighed med faglig sparring
- Stort nærvær til elever og kolleger
- Høj faglighed
- Forskellige faggrupper, der alle arbejder med unge
- En uformel omgangstone
- Stor variation og alsidighed i hverdagen.
UngOdense er den kommunale ungdomsskole i Odense, som varetager drift, udvikling og koordinering af: ungdomscentre, temabaserede aktivitetssteder, dagundervisning, fritidsundervisning, fritidsvejledning, events og aktiviteter lokalt og på byplan målrettet børn og unge mellem 11 – 18 år i Odense Kommune.
UngOdense har et ungesyn, hvor vi bestræber os på, at alle unge skal opleve sig set, hørt, forstået og taget alvorligt – og vi tror på, at alle unge gerne vil deltage, udvikle sig og bidrage, hvis de får mulighed for det.
UngOdense bliver brugt af cirka 4.500 børn og unge og har 280 fastansatte medarbejdere og ca. 150 timeløns ansatte.
Se mere på vores hjemmeside UngOdense.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på fuld tid og ønskes besat snarest muligt og senest den 1. oktober 2024.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte områdeleder Jørgen Ettrup Nielsen på 40 45 55 17
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 1. august 2024. Vi forventer at afholder samtaler den 12. august 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Niels Bohrs Allé 210, st., Tornbjerg, 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077238