Ledig stilling som IT-specialist med fokus på Microsoft Power Platform hos SDU IT

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Syddansk Universitet søger en passioneret og resultatorienteret IT-specialist, til at forstærke vores team hos SDU IT. Er du ivrig efter at udvikle og drive løsninger på Microsoft Power Platform? Så er er måske dig vi leder efter. 

Som IT-specialist ved SDU IT, IT-Operations, indgår du i en stor afdeling med 50 ansatte, der sikrer drift og udvikling af SDU’s forretningsplatforme, samt den basale infrastruktur under platformene - om det er on-prem eller i cloud - SDU har et stort engagement i Office 365/Azure samt Oracle Cloud.  

Vi tilbyder 

  • Mulighed for at arbejde med avancerede teknologier, i et inspirerende og professionelt miljø. 
  • Et åbent og støttende arbejdsmiljø, med vægt på trivsel, og med fleksible arbejdstider. 
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.  

Om stillingen 

Som vores nye Power platform specialist kommer du til at arbejde på tværs af organisationen, for at designe, udvikle og implementere løsninger med Power Automate og Power Apps. Du vil have en nøglerolle i at identificere og forbedre forretningsprocesser sammen med vores kollegaer i forretningen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores to nuværende udviklere, for at finde de bedste løsningsdesigns. 

Du vil komme til at arbejde med: 

  • Udvikling af automatisering og app-løsninger med Microsoft Power Platform, samt drift af eksisterende forretningsløsninger. 
  • At udvide kapaciteterne i Power Platform-løsninger ved hjælp af andre. programmeringssprog som C#, JavaScript, HTML, CSS og webservices. 
  • At integrere Power Platform med andre systemer og applikationer, ved hjælp af API'er, synkroniseringer og Azure-tjenester. 
  • At udføre enhedstest, fejlfinding og fejlretning, samt at yde teknisk support og vedligeholdelse af løsningerne. 
  • At sikre en veldokumenteret og stabil platform, ved at dokumentere det tekniske design, konfiguration og udrulning af løsningen. 
  • Holde trit med de seneste opdateringer og bedste praksisser inden for Power Platform. 
  • Hjælpe forretningskollegaer med at udnytte potentialet med Microsoft Power Platform.  

Om dig 

Vi er interesseret i at se ansøgninger fra både dig, som har erfaringer inden for IT-området og måske endda også kendskab til forretningsprocesser, og dig som er nyuddannet, som har stort engagement og lyst til at lære nyt.  

Det vigtigste for os er, at du kan arbejde selvstændigt og er god til at samarbejde på tværs af faggrupper. Da vi på sin vis servicerer en stor del af organisationen, som er i konstant udvikling på IT-området.   

Om os:  

IT-Operations består af tre teams, hvor du vil blive tilknyttet det ene. Hos os er der højt til loftet med plads til alle. Du vil få erfaringer med at arbejde i en stor og kompleks politisk styret organisation - en organisation i konstant udvikling.  

Udover IT-Operations, består SDU IT også af IT-Help, som er SDU IT’s supportfunktion, samt to stabsfunktioner.   

SDU IT er en arbejdsplads i konstant bevægelse. Vores fornemmeste opgave er at understøtte hele universitet, så vi kan bedrive undervisning og forskning i verdensklasse, hvilket stiller store krav til IT som arbejdsplatform.   

Om ansøgningsprocessen og andet praktisk 

Samtaler vil blive afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Hvis du har spørgsmål til stillingen så kontakt Teamleder Jens Svalgaard Kohrt på 65 50 27 16 eller afdelingsleder for IT Operations Jørgen Minet på 65 50 28 65. 

Ansættelsessted: Campus Odense.  

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation. Du har mulighed for at forhandle tillæg efter dine kvalifikationer og erfaring. Der er tale om en fast stilling på fuldtid tjenestested er Odense.  

Ansøgningsfrist er den 9. juni 2024 kl. 23.59.59.

Tiltrædelse 5. august 2024 eller snarest derefter.  

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.  

Alle vedhæftede filer skal være i PDF format. 

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050207

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet