Ledig stilling som ekstern lektor i forfatningsret ved Syddansk Universitet - tidsbegrænset til 3 år

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet, og med tjenestested i Odense, vil en stilling som ekstern lektor i forfatningsret være ledig til besættelse den 1. september 2024 eller efter nærmere aftale. Stillingen er tidsbegrænset til 3 år.


Den eksterne lektor skal, i samarbejde med den fagansvarlige på instituttet og eventuelt øvrige undervisere, varetage undervisning, herunder udarbejde opgaver og andet materiale til undervisningsbrug, eksamination og evt. vejledning i forfatningsret. Arbejdsopgaver og timeantal aftales med den fagansvarlige på instituttet forud for hvert semester. Der kan ikke garanteres undervisning hvert semester faget udbydes.


Forfatningsret udbydes både på dagsstudiet og deltidsstudiet i jura. På deltidsstudiet er undervisningen placeret om lørdagen, og undervisningen streames og optages, så de studerende kan se undervisningen live eller forskudt. Underviseren står ikke for det praktiske i forbindelse med streaming og optagelse.


Der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren kan dokumentere en bred viden om og erfaring med forfatningsret. Det vil ligeledes være en fordel, at ansøgeren har erfaring med undervisning eller anden formidling af juridiske emner.


Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten relevant praksiserfaring eller en videnskabelig hovedstilling ved et andet universitet.


Ansættelsen finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation for akademikere i staten med tilhørende cirkulære til protokollat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter og bestemmelserne for ekstern lektor, undervisningsassistent, som den er beskrevet heri.
Ved juridisk institut er pt. ansat 12 professorer, 14 lektorer, 3 adjunkter, 3 post doc., 3 videnskabelige assistenter, 10 ph.d.-stipendiater og 7 administrative medarbejdere samt et større antal eksterne lektorer.


Yderligere oplysninger om stillingen og den juridiske forskning og undervisning ved Syddansk Universitet kan på fås på internetadressen www.sdu.dk/sam eller ved henvendelse til professor Frederik Waage på fwa@sam.sdu.dk.

 

Du skal uploade to filer: Motiveret ansøgning samt CV inklusiv øvrigt materiale, der skal med i bedømmelsen.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt uploader dine to filer.

Obligatorisk:
- Motiveret ansøgning
- CV (inklusiv eksamensbeviser og undervisningsportefølje)

Valgfrit:
- Referencer
- Publikationsliste
- Op til 3 publikationer

 

Dokumenter bør ikke indeholde CPR-nummer - i så fald skal CPR-nummer overstreges.

 

Alle uploadede filer skal være i Adobe PDF-format.

 Ansøgning og CV må max. fylde 10 Mb i alt.

 Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (5-5 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094706

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet