BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Det fremgår af SDU’s strategi 2030, at det internationale perspektiv er strategisk vigtigt, og at vi vil udvikle og styrke universitetet gennem en øget grad af international sparring og samarbejde.
Vil du være med til at understøtte denne udvikling og rådgive SDU’s øverste ledelse i forbindelse med udviklingen på det internationale område? Har du internationalt udsyn, diplomatisk sans og konkret erfaring med internationalisering på universitetsområdet? Så er denne stilling sikkert noget for dig.
Vi søger en kompetent og proaktiv chefrådgiver til opgaver inden for ”International Relations & University Alliances”. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Du skal være klar på at tage selvstændigt ansvar for et bredt felt af opgaver og indgå i en rådgivende relation med rektor og prorektor på området. Du skal også sikre en effektiv og grundig ledelsesbetjening, være bindeled til resten af organisationen samt indgå i det løbende arbejde i alliancer og netværk, herunder internt og eksternt relationsarbejde, mødeforberedelse mv. Du skal derfor også kunne styre og overskue komplekse processer med mange interne og eksterne samarbejdspartnere, hvor detaljer, vedholdenhed og det at være løsningsorienteret er helt centralt.
For at lykkes kræves en professionel, helhedsorienteret og fleksibel tilgang. Derudover skal du have gode interkulturelle kompetencer og kommunikative evner både på dansk og engelsk. Du må forvente, at stillingen indeholder en vis rejseaktivitet.
Endelig forudsætter stillingen, at du trives med at samarbejde og indgå i et Rektorsekretariat, hvor opgaverne er mange, og hvor ambitionerne, samarbejdet og opbakningen til hinanden er høje. Du bliver en del af et sekretariat med en professionel arbejdstilgang og med en uformel omgangstone.
Konkret bliver dine arbejdsopgaver blandt andet at:
- Koordinere og sikre fremdrift i SDU's indsats i EPICUR-alliancen: https://epicur.edu.eu/da/
- Koordinere relationsarbejdet med SDU’s institutionelle internationale alliancer og netværk: EPICUR, YERUN, Nordic Center, Sino-Danish Center, NUS, EUA m.fl., og bidrage til øget international synlighed af SDU.
- Bidrage og koordinere ved indgåelse af nye institutionelle internationale samarbejdsaftaler på strategisk niveau.
- Opbygge netværk og stærke relationer til nøglepersoner på det internationale område i den øvrige organisation og dermed fungere som bindeled mellem SDU’s øverste ledelse og den øvrige organisation.
- Indsamle viden og rådgive SDU’s øverste ledelse om internationale forhold generelt.
- Være Rektorsekretariatets indgangspunkt vedr. internationale temaer i forhold til Uddannelses- og Forskningsministeriet, EU, Nordisk Ministerråd m.fl.
- Understøtte og varetage protokol for SDU’s øverste ledelse i forhold til internationale besøg og rejser i samarbejde med øvrige medarbejdere i organisationen.
- Bidrage til ledelsesbetjening og policy-arbejde i Rektorsekretariatet i øvrigt og derigennem også sikre kobling mellem internationale perspektiver og øvrige strategiske tiltag.
- Sagsbehandle særlige sager og henvendelser af international karakter, som involverer bestyrelse, rektorat og/eller direktion.
Din profil
Du har en relevant kandidatuddannelse samt erfaring med strategisk udvikling inden for det internationale område og med betjening af topledelse.
Vi forventer, at du:
- har politisk tæft og erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation.
- har erfaring inden for det internationale område.
- har diplomatisk sans og interkulturelle kompetencer på højt niveau.
- har flyvehøjde, er fremsynet og strategisk tænkende.
- er fleksibel, initiativrig og engageret – og i høj grad selvkørende i forhold til at strukturere egne opgaver.
- er dygtig til at kommunikere i skrift og tale og har stor sproglig præcision på både dansk og engelsk .
- har erfaring med projektledelse og insisterer på ordentlighed i processer og relationer.
- trives med en tempofyldt hverdag og leverer resultater af meget høj kvalitet også i pressede situationer og i en uforudsigelig arbejdsdag.
- har gode samarbejdsevner og høj personlig integritet.
Vi tilbyder
Et spændende job med et bredt kollegialt samarbejde på tværs af hele universitetet og med stor arbejdsmæssig fleksibilitet.
Rektorsekretariatet varetager mangeartede opgaver for universitetets øverste ledelse, som består af rektor, prorektor og universitetsdirektøren. Rektorsekretariatet består af omkring 20 medarbejdere, som arbejder med direkte ledelsesunderstøttelse, policy og juridiske opgaver.
I stillingen vil du referere til sekretariatschefen i Rektorsekretariatet.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til konst. sekretariatschef Nisrin Adel Hamad på 65502954 / niha@sdu.dk eller sekretariatschef Anni Søborg på 6550 4636 eller soeborg@sdu.dk (kan kontaktes fra den 5. august 2024).
Samtaler og ansættelse
Ansættelse snarest muligt og senest pr. 1. oktober 2024. Første samtale forventes afholdt den 23. august 2024 og anden samtale forventes afholdt den 29. august 2024.
Ansættelse som chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Tjenestested
Odense
Ansøgningsfrist
Den 18. august 2024 kl. 23.59.59.
Ansøgningen skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080982