BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Registratur under SDU Uddannelse søger en AC-fuldmægtig, der skal indgå i vores driftsteams.
Vi søger en kandidat med erfaring fra studieadministration og godt kendskab til STADS.
Registratur er en udpræget driftsafdeling, som er ansvarlig for den samlede, generelle studieadministration ved SDU. I tæt samarbejde med universitetets fem fakulteter sikrer vi progression og legalitet i de studerendes studieforløb fra indskrivning til dimission.
Registratur har bl.a. ansvaret for at de studerende har mulighed for at tilmelde sig korrekte fag, samt sikre legaliteten i den studerendes studieforløb.
Vi løser opgaverne i tæt samarbejde med fakultets- og studiemedarbejdere, så man skal forvente mange snitflader og samarbejdspartnere.
Registratur arbejder teamorienteret. Det viser sig i hverdagen ved, at afdelingen er organiseret i flere teams, der hver fokuserer på et fagligt område. I de enkelte teams findes mange typer opgaver fra de meget komplekse til de mere trivielle, og de løses i teamet på skift af alle teammedlemmer. Opgaverne i de enkelte teams går fra opbygning af studieordninger og fag i IT-systemet STADS til registrering af dispensationer og udstedelse af beviser. Dagligdagen er præget af mange relationer, varierende opgaver og tæt koordinering med resten af afdelingen og samarbejdspartnere.
Du vil i Registratur få brug for dine AC-kompetencer indenfor koordinering, teamwork, systematisering og planlægning, da vi ser ind i en periode med forandringer i det uddannelsesadministrative landskab på SDU, hvor identificering og formidling af processer og kerneopgaver bliver essentielle færdigheder for afdelingen. Du kan som en selvfølge prioritere din tid, overholde deadlines og du sikrer altid høj kvalitet og grundighed i opgaveløsningen. Du kan også tage føring, når det er nødvendigt, og drive en opgave i mål. Du har desuden veludviklede systemtekniske og analytiske kompetencer, og du er i stand til at bringe disse til anvendelse, når regler og procedurer skal omsættes til praksis via STADS.
Du er en rigtig god kandidat til stillingen, hvis du ud over ovennævnte samtidig er serviceorienteret, relationsskabende, humørfyldt og ansvarsbevidst.
Der vil i perioder være mulighed for at medvirke til udvikling, systematisering og formidling af procedurer samt deltage i arbejde på tværs af universitetet med fokus på procesoptimering og udvikling.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt, med flexordning og tiltrædelse senest 1. oktober 2024
Vi er pt. 16 medarbejdere i afdelingen organiseret i forskellige teams, der alle er placeret i Odense. Vi lægger i afdelingen stor vægt på åbenhed og en uformel omgangstone og tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef Rikke Tolstrup på 6550 8696 efter 5. august 2024.
Ansøgningsfrist: 16. august 2024 23.59.59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt ultimo august.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085405