Vi søger en stærkt kommercielt orienteret Head of Business Development & PMO til en strategisk og eksekverende lederrolle med fokus på vækst, strategiske partnerskaber samt produkt- og forretningsudvikling.
Salfarm A/S er en danskejet virksomhed, som siden 1979 har udviklet og distribueret lægemidler, OTC-produkter og medicinsk udstyr til veterinærbranchen fortrinsvist i Skandinavien. I 2010 etableres søsterselskab i Sverige og i 2016 ligeledes i Norge. I 2024 indtræder Polaris Private Equity i ejerkredsen, og i den forbindelse opkøbes FaunaPharma Oy i Finland.
Hovedsædet ligger i Kolding, hvor kontor, lager, kølelager og shipping findes på samme adresse. I Skandinavien serviceres de primære kunder - grossister, apotekere og dyrlæger - af egne konsulenter og produktspecialister, mens salget på øvrige eksportmarkeder fortrinsvist varetages af distributører.
Salfarm opererer og er certificeret efter EU’s gældende GMP/GDP-retningslinjer, og har tæt samarbejde med leverandører og samarbejdspartnere omkring udvikling, tests og Clinical Trials bl.a. ifm. registreringer og markedsføring af vacciner, medicin og medicinsk udstyr til produktionsdyr, heste og kæledyr.
Salfarm har en ambitiøs vækststrategi, som blandt andet fordrer øget fokus på udvikling og udvidelse af produktportefølje og pipeline samt øget proaktiv indsats mod udnyttelse af markedspotentialet i alle segmenter.
Stillingen
Som Head of BD & PMO får du en central strategisk og tværorganisatorisk rolle, der kombinerer ansvar for udviklingen af produktporteføljer, igangsætning af vækstinitiativer via partnerskaber, innovation, opkøb samt udvikling af og eksekvering på kommercielle strategier og konkrete indsatser.
Du skal sikre en solid pipeline i den eksisterende kerneforretning med distributionsprodukter og samtidig drive en markant opskalering af innovationsprojekter rettet mod udvikling af egne produkter (via CDMO-/COM-aftaler) samt opkøb af bl.a. porteføljer, rettigheder og evt. selskaber – alt sammen med skarpt blik for produkternes kliniske og kommercielle potentiale.
I tæt samarbejde med den kommercielle organisation skal du løbende opsøge og analysere markeds- og produktpotentialer samt udarbejde solide business cases, der bl.a. inddrager teknologiske, kliniske, kommercielle, regulatoriske og finansielle aspekter samt de nødvendige overvejelser i forhold til udvikling, tests, produktion og distribution.
Du får ansvar for at indgå strategiske partnerskaber og kontrakter for udvikling, produktion, licenser mv. og vil spille en central rolle i forbindelse med opkøb, herunder teknisk due diligence.
Du refererer til virksomhedens CEO, får en central plads i ledergruppen og skal bidrage til bestyrelsen med relevante oplæg og business cases. Du får direkte ansvar for en Business & Development Manager samt tilknyttede eksterne konsulenter. Du arbejder tæt sammen med lederkolleger inden for RA/QA/PV, sales & marketing og finans samt med eksisterende og fremtidige leverandører, udviklingspartnere o.a. eksterne spillere.
Kandidaten
Den ideelle kandidat har en relevant uddannelse og erfaringsmæssig baggrund fra life science, pharma, veterinær, ingredienser eller beslægtet branche. Det er afgørende, at du har indsigt i processer og regler ifm. udvikling og lancering af relevante produkter, har stærk kommerciel tæft og et skarpt strategisk blik. Det er samtidig væsentligt, at du trives og kan agere sikkert i en kompleks forretning med stor omskiftelighed i fokus- og ansvarsområder.
Herudover lægger vi vægt på at du:
- Har solid erfaring med business development og portfolio strategy & management fra relevant branche.
- Mestrer relevante kommercielle discipliner så som markeds- og konkurrentanalyse, segmentering, positionerings- og kanalstrategier o.a. GTM-værktøjer, ROI analyse, branding mv.
- Er en eksekverende og driftssikker projektleder med dokumenterede resultater fra gennemførte innovations- og udviklingsforløb, som er relevante ifht. de beskrevne ansvarsområder.
- Har erfaring med partner management, forhandling og kontrakter i forhold til leverandører, producenter og udviklingspartnere i pharma-industrien.
- Meget gerne har viden om og erfaring med lancering lægemidler eller lignende stærkt regulerede produktområder – herunder GMP og GDP Compliance.
- Har erfaring med opkøb/M&A, jf. ovenfor.
- Har god driftsøkonomisk forståelse, stærke analytiske kompetencer og er fuldt fortroligt med selvstændigt at håndtere tal og data.
- Taler og skriver engelsk på højt niveau og er en erfaren IT-bruger minimum af Excel, ERP og projektstyringsværktøjer.
- Er en stærk teamleder og af natur kommunikerende, samarbejdende og imødekommende både internt og eksternt.
- Har en arbejdsstil præget af proaktivitet, resultatorientering og beslutningskraft og kan både arbejde selvstændigt og team-orienteret.
Det er vigtigt, at du trives i en mindre organisation og i en rolle, hvor du skal favne bredt og agere operativt i dit daglige arbejde. Du skal motiveres af at være en synlig bidragsyder til den fremtidige udvikling og resultatskabelse i virksomheden – både individuelt og som nøgleperson i ledergruppen.
Rammer
Løn og vilkår forhandles efter kvalifikationer.
Din bopæl er ikke afgørende – blot du er i stand til at være på kontoret i Kolding 2-3 dage ugentligt.
Der skal påregnes nogen rejseaktivitet fortrinsvist i Europa.
Ansøgning
Af hensyn til beskyttelse af personfølsomme oplysninger bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.
For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail. Klik på "søg stillingen" nedenfor på linket, og upload dine dokumenter.
Der indkaldes til samtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ConfidenceSearch, Helgavej, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/79b336e7-0ff4-491b-ae1b-d188d0414e46