Leder til udvikling af skoleområdet hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at udvikle skoleområdet? Har du et stærkt og bredt skolefagligt indblik og måske erfaring med at arbejde i politisk ledede organisationer? Og vil du være med til at tegne fremtiden for skoleområdet hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole?

Så er det nu, du skal til tasterne. Vi mangler en leder, som sammen med vores ledelsesteam i Pædagogik, Læring og Undervisningsmidler kan gå fra strategi til handling.

Om os
Pædagogik, Læring og Undervisningsmidler (PLU) er en del af efter- og videreuddannelsen hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (UCL). Afdelingen består af to enheder:

  • Pædagogik og Læring
  • Center (CFU) for Undervisningsmidler

I PLU samarbejder vi med bl.a. kommuner, organisationer, ministerier, skoler og institutioner. Vi tilbyder kompetenceudvikling, konsulentydelser og længerevarende udviklingsprojekter målrettet børne- og ungeområdet samt det specialpædagogiske område. Vi deltager desuden i langvarige implementeringsopgaver knyttet til nationale reformer såsom: Folkeskolens Kvalitetsprogram, de nyere FGU-institutioner samt nationale og internationale projekter.

Særligt for CFU gælder det, at vi både stiller læremidler til rådighed for skoler i Danmark, samt udarbejder pædagogiske vejledninger.
Fælles for de to områder er skoleområdet, hvor du, som ny leder af CFU, vil komme til at spille en central rolle. Du får særligt ansvar for CFU og de 18 pædagogiske konsulenter. Du skal derudover tegne skoleområdet for hele PLU.

Din profil:

  • Du har et stærkt og bredt skolefagligt indblik og har indsigt i arbejdet på tværs af skoleområdet.
  • Du har indsigt i og gerne erfaring med formel efter- og videreuddannelse og/eller kortere kompetenceudvikling og læremidler.
  • Du er godt til at samarbejde bredt på tillidsvækkende, konstruktive og løsningsorienterede måder.
  • Du kan arbejde med flere fagligheder og faggrupper inden for skoleområdet.
  • Du har et organisatorisk blik og erfaring med at arbejde med og tage ansvar for flere interne afdelinger og skabe resultater sammen med andre ledere.
  • Det er et plus, men ikke et krav, hvis du har ledererfaring og/eller lederuddannelse.

Din rolle i ledelsestemaet bliver at:

  • være med til at sætte kursen på tværs af PLU’s to afdelinger for skoleområdet
  • skabe den koordinering, som skal sikre sammenhæng for skoleområdet i PLU og UCL
  • sørge for den faglige ledelse og udvikling af CFU’s 18 pædagogiske konsulenter, og herigennem understøtte tilslutning og engagement blandt egne medarbejdere samt samarbejdspartnere i PLU såvel som hele UCL
  • udvikle det økonomiske og forretningsmæssige fundament for skoleområdet på tværs af PLU
  • understøtte det gode samarbejde mellem økonomi, administration og øvrige understøttende funktioner

Der er med andre ord tale om kompetencer på et strategisk, taktisk og operationelt niveau. Samarbejdskompetencer er omdrejningspunktet, hvor administrative, økonomiske og organisatoriske kompetencer er nødvendige. Du kommer til at referere direkte til chefen for Pædagogik, Læring og Undervisningsmidler Ulrik Bollerup Thomsen.

Ansættelsesvilkår
Du bliver anat den 1. december 2024 og ansættelsen sker i henhold til Cirkulære om aftale om ansættelse af chefere ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område og relevant faglig organisation. Stillingen er en fast stilling og uden højeste arbejdstid.

Dit primære ansættelsessted vil være ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M, men der vil også være arbejdsdage på CFU’s afdeling i Vejle. Endvidere forventes det, at du deltager møder på UCL's øvrige lokationer.

Yderligere oplysninger og spørgsmål

Tag gerne kontakt til Ulrik Bollerup Thomsen, chef for Pædagogik, Læring og Undervisningsmidler på telefon 23 39 40 34 eller mail ubth@ucl.dk.

Ansøgning

Send din ansøgning senest den 1. oktober 2024 via vores hjemmeside ucl.dk/job.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110765

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet