Leder til nyt bo- og dagtilbud på Kelsbjergvej

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Odense Kommune søger en leder med solid faglighed og store idéer til spritnyt autismetilbud.
Hvis du hører til dem, der synes, at alle odenseanere skal have mulighed for at leve det liv, der er det gode liv for dem. Og at et medfødt handicap ikke skal stå i vejen for netop det gode liv. Så læs mere her.


Vi søger nemlig en leder til Odense Kommunes helt nye bo- og dagtilbud til voksne med autismespektrum forstyrrelse, der bl.a. skal understøtte det gode liv. Tilbuddet hedder ’Kelsbjergvej’ og vil fra medio august 2024 stå klart til indflytning og dagsaktiviteter.

Hvis du søger denne stilling, er vi sikre på, at du brænder for at lede dygtige medarbejdere, og at du synes, det vil være mega fedt at være med til at etablere og udvikle et helt nyt tilbud. Vi er også ret sikre på, at du selvfølgelig er god til at samarbejde med både høj og lav, at du har ledelseserfaring fra det specialiserede socialområde), og at du selvfølgelig tager ansvar for den daglige drift, når tingene buldrer derudaf.

Det, vi til gengæld er nysgerrige på, er, om du også har en stærk faglighed og store idéer?  Din stærke faglighed er vigtig for os, for beboerne og brugerne, for medarbejdere og for pårørende, fordi du skal være drivende i at sikre den rette faglige tilgang. Det vil give den bedste start, og kommer vi godt fra start, har vi et godt afsæt for det bo- og dagtilbudstilbud, som bliver rammen for beboere og borgeres liv gennem mange år.

Dit store hjerte er vigtigt for os, fordi det både skal rumme brugerne og beboerne på det nye autismetilbud, deres pårørende og ikke mindst de dedikerede medarbejdere, der kommer til at give deres allerbedste i det daglige arbejde.

Og dine store idéer er vigtige for os, fordi vi i Odense gerne vil være en by med plads til alle, og hvor vi giver de mennesker, der har brug for det, en ekstra støttende hånd. Netop dét ønske må gerne skinne igennem i udviklingen af Kelsbjergvej.

Om Tilbuddet Kelsbjergvej
Tilbuddet Kelsbjergvej er et bo- og dagstilbud og er placeret i rolige omgivelser lidt sydvest for Odense. Tilbuddet er under opbygning og kommer til at bestå af fire bolighuse med plads til i alt ca. 35 beboere. Størrelsen på husene varierer, så der i de mindste huse kan bo seks beboere, mens der i de største kan bo tolv.
Dagtilbuddet ligger tæt på boligerne, og her er der plads til 40 deltagere.
De mennesker, der skal bo eller komme i aktivitetstilbuddet, er voksne med autismespektrumforstyrrelser og varierende grad af udviklingshæmning. Nogle borgere har desuden psykiatriske tillægsdiagnoser.

Ambitionen for Kelsbjergvej er at få ansat en tværfaglig personalegruppe bestående af forskellige social- og sundhedsfaglige medarbejdere. De skal have lyst til at være med til at starte et helt nyt tilbud op, og så skal de, som det allervigtigste, støtte beboerne og brugerne i det, der er det gode liv for dem, en tryg hverdag og en god udvikling.

Om jobbet
Du bliver den første leder af Kelsbjergvej og vil derfor i høj grad også komme til at definere stedet. Din ansættelse starter seks måneder før, de første beboere flytter ind, og de første borgere begynder at komme i dagtilbuddet. Dette er for at sikre en god start af tilbuddet.

Dine første arbejdsopgaver vil, i samarbejde med andre, være:

  • Ansættelse af personale. 
  • Planlægge indflytning
  • Planlægge indretning
  • Udarbejde introduktionsprogram for medarbejdere
  • Sikre involvering af kommende beboere, brugere og pårørende frem mod en god indflytning og opstart
Når vi er i gang, vil dine opgaver blandt andet blive at:
  • Sikre god drift og understøtte den faglige udvikling og løsning af kerneopgaven
  • Have fokus på udvikling med fokus på såvel kerneopgaven som medarbejdertrivslen.
  • Sikre et godt samarbejde med alle samarbejdspartnere, herunder de pårørende
  • Sikre et godt arbejdsmiljø i samarbejde med de lokale arbejdsmiljørepræsentanter
Om dig
Vi forventer, at du har ledelseserfaring, en lederuddannelse og at du har interesse for det specialiserede område og meget gerne erfaring med mennesker med autismespektrum-forstyrrelser. Det er vigtigt for os, at du er en holdspiller, der er med på at give en hånd med, så du bidrager til, at der skabes holdånd på alle niveauer.

Vi prioriterer desuden at du:
  • Har en sikker og anerkendende ledelsesstil
  • Kan lede forandringsprocesser og være i en foranderlig verden
  • Kan sikre faglig udvikling hos medarbejderne gennem sparring og coaching
  • Er god til at overskue komplekse opgaver, samt kan arbejde med uddelegering
  • Har fokus på personaleledelse som et middel til et godt arbejdsmiljø
  • Ambitiøs og iderig på Kelsbjergvejs vegne, så vi etablerer og udvikler et attraktivt tilbud
Vi tilbyder
  • En super spændende lederstilling på en højt specialiseret arbejdsplads.
  • En ledergruppe, der arbejder værdibaseret og hvor fagligheden er i højsæde, som har fokus på kvalitet, høj grad af professionalisme, konstruktiv sparring, nytænkning, gensidig respekt og loyalitet og hvor fælles ansvar for opgaven er i fokus
  • Et engageret og dynamisk lederfællesskab i forløbet.
  • En arbejdsplads hvor udviklings- og forandringsprocesser skal være en del af hverdagen, og du vil have indflydelse på udvikling af kulturen i organisationen.
  • Engagerede medarbejdere, der arbejder teambaseret i tværfagligt sammensatte afdelinger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer om ugen uden højeste tjenestetid og er med tiltrædelse pr. 1. februar 2024.

Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte forløbschef Vagn Hansen på 21 67 17 39.

Læs mere i Odense Kommunes ledelsesgrundlag "God ledelse ... gør forskel".

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 5.december 2023.
Vi afholder 1. samtalerunde den 11. december 2023 og 2. samtalerunde den 14. december 2023.

Kandidater, som inviteres til 2. samtale, vil blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse og modtage en tilbagemelding på denne i perioden mellem de to samtaler. Du kan blive bedt om at arbejde med en case ved 2. samtalerunde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Ørbækvej 100B, st., 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943832

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet