BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at stå i spidsen for udviklingen af døgnafsnittet i Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark i Odense? Vi står foran et generationsskifte, da vores ene oversygeplejerske ønsker at give stafetten videre til næste sommer. Vi søger derfor en oversygeplejerske til vores spiseteam i Dag- og døgnafsnittet samt på sigt også for spiseambulatoriet.
Behandlingen er et højt specialiseret behandlingstilbud til patienter med primært anoreksia nervosa. Vi modtager henviste og akutte børn og unge i alderen 5-17 år. Vi er en del af Center for Spiseforstyrrelser, som er et samarbejde mellem voksenpsykiatrien og somatik.
Dag- og døgnafsnittet fungerer som et samlet afsnit, der er organiseret i to områder med hver deres oversygeplejerske i henholdsvis spiseteam og almen team. Afsnittet har i alt 17 senge fordelt på åbne og lukkede pladser samt plads til seks dagpatienter i alderen 5-13 år.
Ambulant spiseteam er fysisk placeret i forlængelse af døgnafsnittet, og der er fokus på at skabe sammenhængende forløb mellem ambulant- og døgnbehandling.
Du bliver oversygeplejerske for spiseteamet i døgnafsnittet, og du vil i det kommende år få et tæt samarbejde med den nuværende oversygeplejerske for det ambulante spiseteam. Du vil indgå i et stærkt fagligt fællesskab med din oversygeplejerskekollega i døgnafsnittet, afsnittets overlæge samt de øvrige oversygeplejersker og funktionsledere. Derudover vil du blive en del af afdelingens samlede ledergruppe. Vi er i en fusionsproces, og på sigt kan stillingen udvikle sig regionalt. Du vil ydermere blive en stor del af en større døgnproces, hvor der kigges ind i den fremtidige udvikling af vores døgnafsnit.
Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark, Odense er en afdeling med en vision om at drive en børne- og ungdomspsykiatri på internationalt niveau. Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og Den Syddanske Forbedringsmodel. Med udgangspunkt i dette og med "Patienten først - indsatsen" fordres en mere kliniknær og nærværende ledelse, og vi arbejder med ugentlige tavlemøder og datadreven ledelse.
Vi ønsker en oversygeplejerske med børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring og/eller kendskab til behandlingspsykiatri i åbent og lukket regi.
Derudover søger vi en oversygeplejerske der kan:
- samarbejde med afsnittets overlæge og lederkollega samt koordinere og tilrettelægge en optimal indsats med patienten i centrum. Dette med fokus på, at der er sammenhæng mellem kompetencer, opgaver og ressourcer
- støtte og styrke personalet i arbejdet med at nedbringe tvang
- holde fokus på inddragelse af patienter og pårørende
- har særlige kompetencer i forhold til at medvirke til et godt arbejdsmiljø og øge den sociale kapital
- sikre god vagtplanlægning, skabe struktur, overblik og en sikker drift
- understøtte og udvikle faglige indsatser i et tværfagligt samarbejde
- Som oversygeplejerske refererer du til afdelingsledelsen og indgår i afdelingens ledergruppe.
- Du har personaleansvar for alt ikke-lægefagligt klinisk personale i dit funktionsområde; herunder at afholde MUS, omsorgs- og ledelsessamtaler samt sikre fokus på det gode arbejdsmiljø og på reduktion af sygefravær.
- Du har et delt ansvar for vagtplanlægning, og du skal kunne tage ansvar for akut fremmøde, afspadserings- og ferieplanlægning inden for de givne økonomiske rammer. Dette i samarbejde med oversygeplejerskekollega, stedfortræder og vagtplanlægger.
- Inden for de rammer, der sættes af afdelingsledelsen, sikrer du blandt andet, at krav til aktivitet og kvalitet overholdes, at ressourcerne udnyttes optimalt - og at gældende regler, bestemmelser og instrukser overholdes.
- Mulighed for at være med til fortsat at udvikle døgnafsnit og ambulatorie i samarbejde med engagerede og kompetente medarbejdere, der alle brænder for at gøre en god indsats for patienter og pårørende.
- Du kommer til at indgå i et dynamisk og inspirerende samarbejde med dygtige kollegaer med vægt på et tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
- Du vil også indgå i en engageret ledergruppe, og vil blive en del af en spændende hverdag, hvor alle initiativer har et eneste formål - at sikre patienter og pårørende den bedst mulige behandling.
- Naturligvis sikrer vi en god introduktion og en mentor.
- Du sikres grundig oplæring af administrative opgaver samt generelle opgaver for døgnafsnittet af din medoversygeplejerske fra Dag- og døgnafsnittet.
- Du har evt. dokumenteret ledelseserfaring fra en lignende stilling og er uddannet sygeplejerske.
- Du har relevant lederuddannelse eller interesse for at erhverve lederuddannelse.
- Du har erhvervet, eller er indstillet på at gennemføre Region Syddanmarks L4L uddannelse.
- Du har erfaring med at arbejde med Den Syddanske Forbedringsmodel.
- Du er resultatorienteret og kan opstille klare og tydelige mål for funktionen, og du har erfaring med driftsplanlægning og økonomistyring.
- Du har mod på udfordringer og en hverdag i konstant forandring.
- Du har fokus på medarbejderudvikling og motivation, og du behersker coaching og daglige supervisions- og vejledningskompetencer.
- Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
- Du kan holde mange bolde i luften og prioritere din indsats.
Vi håber, at du er blevet inspireret til at søge stillingen. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Chefsygeplejerske Trine Zier Bro på telefonnummer 99448601 eller på e-mail: trine.zier.bro@rsyd.dk eller Oversygeplejerske Pernille Andersen på telefonnummer 21723360 eller på e-mail: pernille.andersen5@rsyd.dk
Læs mere om vores afdeling på www.psykiatrienisyddanmark.dk
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den respektive faglige organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder.
Din ansøgning:
Ansøgningsfristen er den 18. september 2025, og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. september 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Børne- og ungdomspsykiatri Odense, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9e6a0663-75c0-4dd5-b8e9-a29baf986cd8