BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af at lede i et tæt tværfagligt fællesskab med andre faggrupper, hvor kerneopgaven er at sætte patienten først og understøtte den faglige kvalitet i patientforløbene? Sætter du pris på en alsidig dagligdag, hvor der er mange opgaver og hvor du har mulighed for at præge udviklingen i afdelingen? Kan du se dig ind i en ny kontekst, hvor de faglige kompetencer udvikles og udvides og den rehabiliterende tankegang fremmes, i et tæt tværfagligt samarbejde? Kan du svare ja til ovenstående, kan det være dig vi søger som vores ledende fysioterapeut.
Vi søger en ledende fysioterapeut, der har de ledelsesmæssige kompetencer og har lyst og evne til at indgå i et stærkt og engageret tværfagligt ledelsesteam. Vi arbejder målrettet med at sikre et tættere samarbejde mellem afdelingens øvrige faggrupper, med fokus på den direkte patientnære behandling og pleje. Derfor praktiseres personaleledelse på tværs af monofaglighederne.
Som ledende fysioterapeut vil du dagligt have ansvaret for:
- Delt personaleledelse med afdelingens cheflæge
- At tilrettelægge og organisere arbejdet i samarbejde med oversygeplejerskerne på vores tre sengeafsnit fordelt på to matrikler, samt afdeling D, L og Y som vi betjener hver dag så afdelingens personaleressourcer bidrager effektivt til de gode patientforløb
- At oversætte organisationens mål til handling i hverdagen
- At arbejde for et godt arbejdsmiljø
- At sikre et godt samarbejde med afdelingens øvrige funktionsledere
- At sikre den faglige kvalitet inden for fysioterapiområde, og udvikling igennem løbende forbedringer
- Understøtte den enkelte medarbejders faglige udvikling til det bedste for fællesskabet.
- Du har en grunduddannelse som fysioterapeut
- Du har ledelseserfaring og forstår, at god personaleledelse kræver nærvær og dagligt fokus på at understøtte personalet og driften i en travl hverdag på en afdeling med stor elektiv og akut aktivitet
- Vi ser gerne du har en lederuddannelse, og ellers er indstillet på at tage det.
- Du har et bredt kendskab til sundhedsvæsenet i sin helhed, også i forhold til det tværsektorielle samarbejde
- Du har gode kommunikative egenskaber og forstår at skabe engagement blandt dine medarbejdere
- Du er modig, og tør at gå forrest, også når det er svært
- Du er god til at skabe trivsel og vægter det gode arbejdsmiljø for såvel fysioterapeuter som afdelingens øvrige personale.
- Du kan praktisere strategisk ledelse med fokus på det gode tværfaglige ledelsessamarbejde.
På Odense matriklen arbejder vi i et såkaldt DYLA ophæng hvor er de forskellige fysioterapeutiske fagområder inden for urologi, nefrologi, kirurgi, gynækologi og obstetrik er repræsenteret og i spil.
Du vil have et personaleledende ansvar i både Odense og Svendborg, for sengeafsnittende i tæt samarbejde med afsnittenes oversygeplejesker og for den ambulante aktivitet med afdelingens cheflæge. Vi er vant til en uforudsigelig hverdag med et ofte højt tempo. Vi arbejder fokuseret med et tættere tværfagligt samarbejde med respekt for alle faggruppers monofaglighed.
Vi har en fast udviklingsterapeut og du vil blive understøttet af en vagtplanlægger. I stillingen vil du aldrig blive alene med ledelsesopgaven, da vi samarbejder i et tæt ledelsesteam. Du vil få egne dedikerede ledelsesopgaver og du kan i høj grad være med til at præge din stilling og funktion.
Løn- og ansættelsesforhold Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Hvis du kommer fra et ansættelsesforhold uden for Region Syddanmark, vil der være 3 måneders prøvetid.
Inden endelig ansættelse påregnes det, at der indhentes referencer - så du bedes enten i din ansøgning eller medbragt til eventuel indkaldt samtale, medbringe data på hvem vi kan kontakte derom.
Ansøgning og øvrig information Der er ansøgningsfrist fredag d. 14. juni 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 24. juni 2024.
Ansøgning skal være vedlagt CV samt dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
- Cheflæge Claus Christian Vinther på tlf. 2059 5667 eller claus.vinther@rsyd.dk
- Chefsygeplejerske Susanne Barren på tlf. 2443 4165 eller susanne.barren@rsyd.dk
- TR Lise Svarrer på tlf. 2484 6439 eller Lise.Svarrer@rsyd.dk
Det anbefales, at der søges via Region Syddanmarks jobportal.
På OUH´s internetside, Facebook og Linkedin kan du læse mere om afdelingen
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055317