BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at understøtte vores driftschefer indenfor Ældre- og Sundhedsområdet? Har du lyst til at arbejde i en politisk styret organisation? Kan du tænke processer, struktur og koordinering sammen med vores driftschefer og videreformidle information klart og tydeligt, facilitere og implementere beslutninger fra det politiske niveau til hverdagen ude i vores drift? Har du mod på at arbejde selvstændigt med et stort ansvar og er du initiativrig og selvtilrettelæggende?
I så fald, byder vi på en spændende stilling med stor variation i hverdagen og de daglige opgaver.
Da en af vores kollegaer går på pension, søger vi en ny kollega til at understøtte driftscheferne i Ældre og Sundhed. Ældre- og Sundhed er kendetegnet ved en mangfoldighed af opgaver.
Det er et område med politisk og økonomiske bevågenhed med særlig fokus på oversættelse af en ny ældrelov i samarbejde med forløbschefer.
Vi søger derfor en fagligt dygtig ledelseskonsulent, gerne med kendskab indenfor ældre- og sundhedsområdet der har en proaktiv og konstruktiv tilgang til arbejdet, der foregår i tæt samarbejde med forløbscheferne.
Som ledelseskonsulent er du et centralt bindeled mellem forløbschefer og de lokale ledere på plejehjem, og de udekørende hjemmeplejegrupper.
Vi mangler dig, som kan navigere sikkert ind og ud af alle sammenhænge i en stor organisation. Derfor er det vigtigt, at du hurtigt udvikler en god organisationsforståelse, er reflekterende, pragmatisk og løsningsorienteret i din tilgang til opgaverne.
Om jobbet
Som ledelseskonsulent kommer du til at arbejde tæt sammen med både chefer og chefkonsulenter og chefsekretærer i Ældre og Sundhed, men også i myndighed og Handicap og Sindslidelse. Du vil indgå i et tæt samarbejde med fagkonsulenter i øvrige afdelinger i forvaltningen i forhold til at sikre implementering, af de mange forskellige projekter som vi arbejder med.
Du får, sammen med passionerede kollegaer, ansvaret for et stort, komplekst og spændende område. Samtidig lander du i en veldrevet forvaltning, hvor der er god plads til dig og din evne til at skabe resultater.
Dine opgaver kommer bl.a. til at bestå af:
- Du er den der binder det hele sammen – årshjulet, løbende opgaver, processer, dagsorden, praktik i forhold til møder mm – du skal have overblikket!
- Understøttelse af implementeringsopgaven og koordinering i relation til diverse udviklingsprojekter i Ældre- og Handicapforvaltningen
- Du nedbryder kompleksiteten, arbejder tæt sammen med – og giver sparring til de chefer du understøtter
- Indgår som vigtig medspiller i forvaltningens projekter
- Deltagelse i diverse udviklingsprojekter
- Skriftlig sagsfremstilling
- Planlægning af temadag for ledere på Ældre- sundhedsområdet
- Understøtte chefer i specielle sager både af kort- og længere varighed
Din profil
Vi forventer, du er:
- Proaktiv, tager initiativ samt at du bringer dig selv og din faglighed i spil
- Har blik for chefernes behov for betjening
- Hurtigt kan sætte dig ind i forskellige sager, og at du har evnen og lysten til at samarbejde og skabe resultater sammen med andre
- Er særdeles god til at skrive præcist og klart og har blik for dine målgrupper
- Kan operationalisere strategiske beslutninger i praksis
- Er ansvars- og kvalitetsbevidst med blik for både konteksten og detaljerne
- Har lyst til læring og udvikling både for dig selv og dine kolleger i teamet
- Kan og vil bidrage både fagligt, kollegialt og socialt i vores nye afdeling
- Kan samarbejde og arbejde alene
- Er struktureret og systematisk i dit arbejde
- Evner at skabe gode relationer
HR og Ledelsesunderstøttelse i ÆHF er en del af stabsenheden Økonomi og HR, som understøtter hele Ældre- og Handicapforvaltningen, herunder rådmand, udvalg og den øverste ledelse i forhold til økonomi og HR. Vi er en stabsenhed som består af 75 medarbejdere og ledere. HR og Ledelsesunderstøttelse tæller i alt 25 medarbejdere, som spænder bredt – både fagligt og med opgaverne. Du kommer til at referere til Chefen for HR og Ledelsesunderstøttelse.
I HR og Ledelsesunderstøttelse arbejder vi for – i samspil med ledere og medarbejdere – at fremme det gode arbejdsliv, så borgerne møder medarbejdere med høj faglighed, nærvær og arbejdsglæde. Vi arbejder i alle ”lag” i organisationen, både på strategisk, taktisk og operationelt niveau. Derfor er et gensidigt samarbejde med en anerkendende tilgang afgørende for vores opgaveløsning.
HR og Ledelsesunderstøttelse arbejder i dag med organisations- og ledelsesudvikling på HR-strategiske områder, hvor HR understøtter organisationen på væsentlige kritiske områder som fx rekruttering, arbejdsmiljø, sygefravær, trivsel, onboarding, kompetenceudvikling og uddannelse. Vores hverdag er præget af mange forskellige typer af arbejdsopgaver – som vi både løser sammen og hver for sig. Det skal vi fortsætte med - og samtidig skal vi spille ledere og chefer gode, sikre samspil og kobling af strategiske dagsordener i ÆHF og Odense Kommune generelt.
Vi tilbyder
Du får mulighed for at være med til at løse og sætte dit præg på en vigtig samfundsmæssig opgave. Du får i tillæg gode muligheder for personlig og faglig udvikling, fleksibel arbejdstid, et rigtig godt kollegaskab og et fagligt, humoristisk samt uhøjtideligt miljø. Du kommer fysisk til at sidde på vores kontor på Ørbækvej 100, sammen med dine kollegaer, men der vil også være en del mødeaktiviteter ude af huset, ligesom der er gode muligheder for at arbejde hjemmefra.
Vil du vide mere om os som forvaltning så læs mere her:
Sundhedsfaglig - Politikker - Rehabilitering
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingerne ønskes besat 1.juni 2024.
Vil du vide mere?
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Marlene Karmark Andersen på 30 59 42 92 eller mail mkpe@odense.dk, Ledelseskonsulent Mathias Nygaard på 24 78 40 82 eller mail matnp@odense.dk
Det praktiske:
Ansøgningsfristen er den 19. april 2024. Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 25.april. Vær opmærksom på vi indkalder til samtaler med kort varsel.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ørbækvej 100B, 1., 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6024185