BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at videreudvikle økonomistyringen og sikre en robust økonomi? Er du en tillidsfuld og samskabende leder? Vil du være med til at skabe den datadrevne forvaltning? Og brænder du for at skabe værdi for organisationen?
Ældre- og Handicapforvaltningens 4.300 medarbejdere går hver dag på arbejde for at give vores borgere mest mulig indflydelse på deres eget liv, uanset hvad deres udgangspunkt er. Strategien for Rehabilitering er grundlag for vores samarbejde med alle borgere, som har tilknytning til vores forvaltning. Vi er også organiseret efter borgernes behov, så når en borger har brug for hjælp fra Ældre- og Handicapforvaltningen, er det borgerens funktionsnedsættelse, der afgør, hvilke medarbejdere der kan rådgive, hjælpe og støtte. Det gælder uanset, om det er sygdom, svækkelse eller et handicap, der er årsag til borgerens funktionsnedsættelse, og uanset, om denne er midlertidig eller vedvarende.
Ældre- og Handicapforvaltningen ser ind i en spændende tid med massive udfordringer. Forvaltningen kom i 2023 ud med et merforbrug på 30,6 mio. kr., hvorfor behovet for god økonomistyring er i fokus. Den dobbeltdemografiske udfordring med flere ældre og færre i den arbejdsduelige alder udfordrer også i Ældre- og Handicapforvaltningen. Forvaltningen arbejder derfor fokuseret med rekruttering, tilknytning af medarbejdere og nedbringelse af sygefravær. Derudover er der igangsat et arbejde omkring tilrettelæggelse af fremtidens ældrepleje, hvor der både udarbejdes analyser og holdes demokratiske samtaler med byens borgere. Derudover er der store nationale dagsordener i bevægelse på både det specialiserede socialområde og på ældre- og sundhedsområdet med henholdsvis anbefalinger fra Ekspertudvalget på socialområdet og det forestående landspolitiske arbejde med Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.
Ældre- og Handicapforvaltningen er ikke alene om at arbejde med ovenstående udfordringer. Grundet kommunens politiske og administrative organisering er der et tæt samarbejde med både Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen.
Om os
Den direkte borgerkontakt er organiseret i fem borgerforløb under de to driftsområder Ældre og Sundhed samt Handicap og Sindslidelse. Dertil kommer et myndighedsområde, som arbejder tæt sammen med driftsområderne. Til at understøtte drift og myndighed har forvaltningen to stabe; Økonomi & HR samt Politik, Strategi & Udvikling.
Økonomi & HR er en stabsfunktion, der understøtter alle ledelsesniveauer. Staben har to kontorer med i alt 70 medarbejdere, chefer og teamledere. Vi er en 100% centraliseret stab, så al ledelsesunderstøttelse både på HR- og på økonomiområdet er samlet her. Strukturen i staben er – som resten af forvaltningen – bygget op omkring de fem borgerforløb, og staben understøtter driften og myndighed både på et strategisk, taktisk og operationelt niveau.
Økonomi & Effekt understøtter alle forvaltningens ledere i deres økonomistyring og med grundlaget for at kunne træffe databaserede beslutninger. Organiseringen i kontoret er baseret på driftens organisering i 5 borgerforløb for bedst muligt at kunne understøtte de bevægelser og mål, der er besluttet for forvaltningen.
Økonomi & Effekt har en lang række opgaver, som lægger sig inden for følgende områder:
- Udarbejde drøftelses- og beslutningsoplæg til det politiske niveau og den strategiske ledelse
- Drive forvaltningens økonomistyring, herunder tilrettelægge og gennemføre budgetproces, budgetlægning,
- budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse
- Udvikle styringsredskaber på økonomiområdet
- Ledelsesunderstøttelse på alle niveauer
- Udvikle og udarbejde data og ledelsesinformation, nøgletal og økonomiske analyser
- Sikre datavaliditet i forhold til kvaliteten af interne analyser samt indberetninger til landsregistre (fx Danmarks Statistik)
- Drift og overvågning af det interne datawarehouse for forvaltningens data.
Økonomi og Effekt er en afdeling, hvor vi sætter pris på en høj grad af fleksibilitet i opgaveløsningen. Det betyder blandt andet, at der er frihed under ansvar til selv at tilrettelægge sin arbejdsdag. Det betyder også, at der er et selvstændigt ansvar i forhold til at sikre at travle perioder balanceres med perioder med færre deadlines. Vi går op i at sikre, at der er et godt både psykisk og fysisk arbejdsmiljø, hvor kolleger møder hinanden med tillid og positive intentioner.
Om stillingen
Som chef for Økonomi & Effekt skal du blandt meget andet:
- sikre helhed og sammenhæng i Økonomi og Effekts opgaver
- sikre relevant sparring til dine chefkolleger i både egen chefgruppe og forvaltningens store chefgruppe
- lede og deltage i analyser i tæt samarbejde med forvaltningens øvrige afdelinger
- medvirke i fælles, tværgående arbejdsgrupper og eventuelle projekter med kommunens øvrige forvaltninger samt eksterne samarbejdspartnere
- være drivkraften i en række interne processer og initiativer i Ældre- og Handicapforvaltningen
- medvirke til at skabe synergi og sammenhæng internt i egen stab samt på tværs af de to stabe
- deltage i
- Chefgruppen i Økonomi og HR
- Ældre- og Handicapforvaltningens store chefgruppe, der skal kvalificere, prioritere og sikre udvikling og implementering af forvaltningens strategiske og politiske beslutninger
- Økonomisk Forum, der er et forum med chefkolleger fra kommunens øvrige forvaltninger.
Du bliver chef for 2 teamledere og i alt ca. 40 medarbejdere med akademiske og erhvervsfaglige uddannelser.
Det betyder, at din tid blandt meget andet kommer til at gå med, at
- sikre udarbejdelse af drøftelses- og beslutningsoplæg til det politiske niveau og den strategiske ledelse
- drive forvaltningens økonomistyring, herunder tilrettelægge og gennemføre budgetproces, budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse
- udvikle styringsredskaber på økonomiområdet
- sikre relevant ledelsesunderstøttelse på alle niveauer
- sikre udvikling og udarbejdelse af ledelsesinformation, nøgletal og økonomiske analyser
- sikre at hele forvaltningen kan arbejde datadrevet på alle ledelsesniveauer både strategisk, taktisk og operationelt
- sikre et tæt samarbejde internt i egen stab, på tværs af stabe og ud til driftsområderne.
Om dig
Vi søger en chef, som
- formår at balancere udvikling og sikker drift, tvivl og handlekraft samt proces og resultat
- kan koble økonomisk indsigt og analytisk sans med relevant og vedkommende formidling
- har fokus på det gode samarbejde og arbejdsmiljø
- ønsker et alsidigt job, hvor du får en vigtig nøglerolle i den fortsatte udvikling af Ældre- og Handicapforvaltningen
- trives med en afvekslende hverdag i et uformelt miljø, hvor engagement og arbejdsglæde går hånd i hånd med krav om høj kvalitet i arbejdet og de produkter, vi leverer
- vil indgå i en velfungerende chefgruppe, som sætter pris på samarbejde, faglighed og trivsel
- kan koble sig på den prioriterede ledelsesmæssige tilgang med fokus på psykologisk tryghed og social kapital.
Det tror vi, at du kan, hvis du
- har relevant erfaring med kommunal økonomistyring og datadrevne organisationer
- kender værdien af at udvikle ledelsesinformation, som kan danne grundlag for beslutningsoplæg og datainformerede beslutninger – gøre det muligt at lede på virkeligheden
- har velforankret ledelseserfaring inden for det økonomiske område
- har et godt blik for at spille dine ledere og medarbejdere gode
- har stærke økonomifaglige kompetencer
- har en tillidsfuld og troværdig ledelsesstil præget af en høj personlig integritet.
Herudover forventer vi, at du
- har en solid uddannelsesmæssig baggrund formodentlig på akademisk niveau
- har konkret ledelseserfaring og gerne erfaring med ledelse af ledere
- har erfaring fra en politisk styret organisation
- har kendskab til – eller som minimum interesse for – ældre- og handicapområdet
- har en høj arbejdskapacitet og en robusthed, der sikrer, at du kan håndtere krydspres og mangerettede forventninger
- har en relevant lederuddannelse på diplom eller masterniveau – eller er indstillet på at tage en.
Ansættelsesprocessen
Der er ansøgningsfrist den 8. september 2024.
Første samtalerunde afvikles den 13. september 2024. Anden samtalerunde afvikles den 19. september 2024. Forud for en 2. samtalerunde vil du blive bedt om at gennemføre en personprofiltest.
Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen som chef for Økonomi & Effekt den 1. november 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef for Økonomi & HR Lars Nielsen på 2441 4773.
På vores hjemmeside, kan du læse meget mere om Odense Kommune og Ældre- og Handicapforvaltningen og du kan dykke ned i vores Ledelsesgrundlag og Medarbejdergrundlag.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ørbækvej 100B, 1., 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099099