BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Følgende stillinger ønskes besat
- Barselsvikar 37 timer ugentlig til yngste indskolingsklasse
- Barselsvikar 37 timer ugentlig til vores 4. årgang
Centerafdelingen er organiseret som en helhedsskole og modtager normaltbegavede elever med en diagnose inden for autismespektret, bl.a. Aspergers syndrom samt børn med andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser eller grænsepsykotiske tilstande. Flere af eleverne har tilgrænsende vanskeligheder som f.eks. angst, OCD, opmærksomhedsforstyrrelse og perceptuelle vanskeligheder.
Om jobbet
Du bliver tilknyttet et klasseteam af lærere og pædagoger, der arbejder tæt sammen både i klasserummet og på ugentlige teammøder. Vi er en arbejdsplads, hvor vi bakker hinanden op, når vi står i svære situationer. Vi kigger på vores egen praksis og vægter feedback og sparring, så vi løbende kan lære nyt og opnå viden om, hvordan vores ageren påvirker elevernes udviklingsmuligheder.
Vi lægger stor vægt på både at udfordre eleverne fagligt og at støtte dem i udviklingen af personlige og sociale kompetencer. Eleverne følger som udgangspunkt fagrækken svarende til deres aktuelle klassetrin, og de fleste elever afslutter deres skolegang med afgangsprøver i udvalgte eller alle fag.
Vi tager dog altid hensyn til den enkelte elevs aktuelle ressourcer og arbejder med mange individuelle løsninger. Som lærer skal du være indstillet på at yde en særlig indsats i forhold til at styrke elevernes trivsel og psykiske overskud, da dette er et nødvendigt fundamentet for, at de har tilegne sig ny viden.
Om dig
Vi søger lærere med følgende kvalifikationer:
- Du er parat til at dække en bred fagrækker og gerne både dansk og matematik sammen med lærerkollega i egen klasse.
- Du er god til at opbygge stilladsering omkring de faglige opgaver og har sans for elevernes særlige behov for grundig forberedelse og tydelig kommunikation
- Du er god til at variere din pædagogiske tilgang til eleverne alt efter deres forskellige kompetencer og problemområder.
- Du er fleksibel og kan tænke i utraditionelle løsninger, når tingene fungerer anderledes end forventet.
- Du kan møde både psykiske og fysiske udfordringer fra eleverne med ro og en anerkendende tilgang.
- Du er indstillet på et tæt forældresamarbejde, og arbejder for at koordinere den pædagogiske indsats med andre fagpersoner.
Centerafdeling er en del af Skolefællesskabet Odense Nord og har ca. 80 elever. Klassestørrelsen ligger på ca. 6 - 10 elever. Indskoling, mellemtrin og yngste overbygningsklasser er placeret på Lumby Skole, mens de ældste udskolingselever er placeret på Søhusskolen. Begge afsnit har gode rummelige lokaler og grønne omgivelser.
Vores personalegruppe består af lærere og pædagoger, og vi har en lang velfungerende tradition for et tæt tværprofessionelt samarbejde, hvor omdrejningspunktet er klassens team.
Som afdeling har vi fokus på både at udvikle vores kompetencer i forhold til fagenes didaktik og i forhold til den specialpædagogiske opgave. Vi har vores egne faglige vejledere i dansk og matematik og har en velfungerende struktur for evaluering og fælles forberedelse. Som særlige indsatser arbejder vi med Skoleskak, Filosofi i skolen, outdoor og udeliv samt teknologiforståelse.
Du vil løbende deltage i Centerafdelingens kollegiale sparring og i kurser vedrørende undervisning og special pædagogik. Som ny medarbejder vil du blive tilknyttet en mentor og du vil deltage i forskellige kursusforløb i forhold til arbejdet med vores elevgruppe, bl.a. grundlæggende autismeforståelse, konfliktforebyggelse, kognitiv affektiv træning og arbejde med angst / ængstelighed.
Vi vil gerne invitere dig ind i et kollegialt fællesskab, der er kendetegnet ved åbenhed i forhold til nye kolleger og gensidig respekt for andres faglighed. Vi supplerer gerne dette med humor og godt humør. Vi har et godt samarbejde med skolernes almenafdelinger, og der er tradition for sammenhold og sociale arrangementer på skolen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og LC.
Din mødetid vil primært ligge inden for tidsrummet kl. 7.45- 16.00. Vores sene møder ligger hovedsageligt på tirsdage, hvor der er fast mødetid til kl. 17.00. Arbejdstiden tilrettelægges ud fra den gældende lokalaftale mellem Odense Kommune og Odense Lærerforening.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til en af de to afdelingsledere i Centerafdelingen Michala Mandrup Larsen på 23 31 05 23 eller Kenneth Sønderbek Rasmussen på 20 27 85 25.
Læs også om Centerafdelingen på Lumby Skoles hjemmeside.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 28. maj 2024. Samtaler forventes afholdt den 3. juni 2024.
Ansøgning skal vedlægges eksamensbevis, CV og evt. andre relevante bilag, f.eks. udtalelser fra tidligere ansættelser.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Harlekinvej 74, Lumby, 5270 Odense N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048269