Lærer til Voksenspecialundervisningen i CSV Odense

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at gøre en forskel for unge og voksne med forskellige udfordringer? Og vil du være med til at yde en særlig indsats for at vores elever og kursister kommer tættere uddannelse og job?

Så tilbyder vi til gengæld dig fantastiske unge mennesker at arbejde sammen med og et hold af dedikerede og fagligt stærke lærerkolleger at sparre med i hverdagen.

Hvad vi ønsker os
Vi søger en lærer i en fast stilling fra 1. januar 2024 i afdelingen for  voksenspecialundervisning. Vores primære arbejdssted er på vores skole i Bellinge, men vi har samarbejdsaftaler med flere fynske kommuner og der skal derfor påregnes, at der kan arbejdes fra andre matrikler.

Vi er en del af CSV og er forankret i Odense Kommunes Beskæftigelses- og Socialforvaltning. Vi samarbejder tæt med vores kolleger i forvaltningen.

Vi søger en kollega med erfaring indenfor arbejdet med unge sindslidende (fra 15 år) og som har erfaring med pårørendesamarbejde og samarbejde med forskellige interessenter.

Har vores kollega tillige erfaring med autismespektrumforstyrrelser, ADHD og angst vil vi dårligt kunne skjule vores begejstring.

Vi ønsker os ligeledes en lærerkollega, der meget gerne må være dansklæreruddannet. Det er en fordel, hvis du kan noget med kunst og æstetik, for vi tror på, at når man omgås det smukke og det skønne, smitter det af på humøret. Og vi bruger kunst og æstetik aktivt i vores undervisning.

Vi går meget op i at møde vores kursister, præcis der hvor de er, så vores nye kollega skal have styr på sit relationsarbejde og kunne stå fast i sit møde med den unge og dennes udfordringer.

Vores elever har alle forskellige udfordringer, men en tendens vi ser, er bekymrende skolefravær/skolevægring. Vi skaber rammer for den enkelte kursist/elev, der imødekommer dennes behov. Som team er vi både alvorlige, ambitiøse, sære og sjove. Det er umuligt at have en kedelig dag på arbejde sammen med os. Vi sætter en ære i at dygtiggøre os og vil gerne lære af hinanden.

Send os en ansøgning, hvis du mener at det er dig, vi søger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er omfattet af Ny Løn og den gældende overenskomst mellem LC og KL.

Har du spørgsmål til stillingen?
Kontakt afdelingsleder Stina Kjærsgaard på enten stkj@odense.dk eller ring på 20 28 63 96.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 15. november 2023. Vi planlægger at holde samtaler onsdag den 22. november 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Rismarksvej 80A, Højstrup, 5200 Odense V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934789

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet