Lærer til ungemiljøet på Paarup Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at undervise elever i Ungemiljøet og være med til at skabe et læringsmiljø, hvor de unge trives med hinanden og på skolen? Så er stillingen helt sikkert noget for dig.

Paarup Skole søger en fagligt dygtig lærer til Ungemiljøet med linjefag i Fysik og Matematik. Derudover må du gerne have interesse for andre fag, og det er ekstra godt, hvis det er et af praksisfagene.

Om os
Paarup Skole er en 3 sporet skole med 718 elever. Vi ligger i den nordvestlige del af Odense – ca. 5 km fra centrum. Skolen er opdelt i børnemiljø 0.-5. klasse og ungemiljø 6.-9. klasse. Derudover har Paarup Skole en centerafdeling med 78 elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Vi er en skole, som er udviklingsorienteret og et tilvalg for områdets familier. Vi arbejder engageret med Odense Kommunes projekt om Mangfoldige Læringsmiljøer, hvor vi har fokus på det professionelle teamsamarbejde og mikrohandlinger, der har en effekt for elevernes læring og trivsel.

Du bliver en del af vores udviklingsproces i forhold til ungedidaktikken. Vi har blandt andet fokus på mere interaktion i undervisningen. Vi har en vision om at ”Paarup Skole er børnenes skole – sammen skaber vi den bedste fremtid for dig”.

For os er det vigtigt, at vi:

  • altid skaber positive fællesskaber omkring os
  • prøver noget, vi ikke har gjort før
  • bliver ved til vi lykkes
I vores Ungemiljø kan du forvente at blive en del af et godt kollegialt fællesskab, stor faglighed og engagerede kollegaer.

Om dig
Vi forventer, at du:
  • er uddannet lærer og vedhæfter dit eksamensbevis, når du søger stillingen
  • lever op til skolen værdier og vision
  • kan skabe et trygt men varieret læringsmiljø, hvor eleverne trives og udvikler sig såvel fagligt som socialt
  • er tydelig i din klasseledelse
  • kan skabe en varieret og spændende undervisning med inddragelse af eleverne
  • har en god energi og kan trives med udfordringer
  • er anerkendende og ser børns forskellige forudsætninger som en styrke
  • finder det naturligt at indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer om planlægning og udvikling
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og til besættelse 1. januar 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Så kontakt souschef og leder af ungemiljøet Thomas Dollerup Larsen på 23 41 46 17.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er fredag, den 24. november 2023. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 28. november 2023 fra kl. 13.00. I forbindelse med samtalen vil du blive bedt om at oplyse referencer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Paarupvej 19, Paarup, 5210 Odense NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940566

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet