Lærer til specialklasserne på Dalumskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en lærer til fuldtidsstilling i Dalumskolens specialklasser pr. 1. marts 2024 til 28. juni 2024.

Om os
Dalumskolen er en velfungerende skole, der er præget af en mangfoldighed af elever, forældre og ansatte. På Dalumskolen lægger vi vægt på, at eleverne bliver så fagligt dygtige, som de kan og samtidig er i god trivsel gennem hele deres skoleforløb.

Dalumskolen er kendetegnet ved et engageret og udviklingsorienteret personale. Vi værdsætter det kollegiale samarbejde og forventer, at alle deltager aktivt og nysgerrigt i det.

Skolen har 85 ansatte: 61 lærere, 1 børnehaveklasseleder, 20 skolepædagoger og pædagogmedhjælpere, et servicemindet og velfungerende sekretariat med 2 sekretærer.

Dalumskolen har pt. 570 elever fordelt på:

  • Almenklasser fra 0.-9. klasse
  • En specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder
  • Funktionsklasser for elever med ADHD symptomer
  • En modtageklasse
  • 167 børn i SFO
Dalumskolens skoledistrikt afspejler samfundets diversitet og har en engageret forældrekreds, der er fokuseret på deres børns udvikling og læring. Vores skolebestyrelse bakker aktivt og konstruktivt op om skolens arbejde.

Dalumskolen er kendetegnet ved, at de fleste lærere på skolen har et ben i både vores special- og almenafdeling.

Om dig og stillingen
Som lærer i specialklasserne på Dalumskolen, skal du brænde for specialpædagogik og udviklingen af den enkelte elev efter NUZO-princippet. Du vil blive en af de gennemgående voksne i en specifik specialklasse for elever med primært generelle indlæringsvanskeligheder. Klasseteamet består typisk af to-tre lærere og en pædagog, som er fast tilknyttet klassen i hovedparten af timerne.

Hverdagen er præget af et tæt samarbejde i teamet mellem pædagogen og de lærere, der underviser i klassen. Det er som udgangspunkt lærerne, der tilrettelægger undervisningen, hvorefter man i fællesskab understøtter elevernes læring. Pædagogen i klassen har det primære ansvar for at planlægge en række trivsels- og sociale trænings aktiviteter samt et tæt skole-hjem samarbejde, men hele tiden i afstemthed med teamet og de indsatser og fokusområder, der er aftalt.

Vi lægger vægt på, at du er villige til at dedikere din professionelle identitet til special pædagogik. Vi er i gang med at lave en rød tråd i vores specialklasserække, hvilket blandt andet betyder, at du skal brænde for co-teaching, aktionslæringsprocesser og det professionelle læringsfællesskab. 

Udover ovenstående søger vi specialklasselærer, der:
  • Har undervisningskompetence – og gerne erfaring - indenfor matematik og evt. naturfagene
  • Skaber trygge og anerkendende læringsmiljøer med spændende undervisning, der løfter eleverne fagligt og socialt
  • Evner at være tydelige klasserumsledere og skabe tydelige rammer om elevernes læring
  • Motiverer eleverne, ser og rummer deres forskelligheder og betragter disse som en styrke
  • Har fokus på samarbejdet med kollegaerne om undervisningens tilrettelæggelse og den røde tråd i afdelingen
  • Er motiveret for sparring og naturligt reflekterer over egen praksis
  • Kan lide udfordringer og gerne vil arbejde udviklingsorienteret i det pædagogiske og didaktiske arbejde
  • Evt. har erfaring med arbejdet med målgruppen og gerne deler ud af denne
Vi tilbyder
  • Et job med mange pædagogiske udfordringer i en fremadskuende organisation
  • En institution, hvor vi står sammen om kerneopgaven og naturligt inddrager vores mange samarbejdspartnere
  • En personalegruppe, der er åben og fleksibel og som vægter arbejdsmiljøet højt
  • En masse dejlige elever og forældre
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte souschef og afdelingsleder for specialklasserne Mette Uth på 20 36 39 46.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er torsdag den 22. februar 2024. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 27. februar 2024 fra kl. 13.00.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Demantsvej 30, Hjallese, 5260 Odense S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988640

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet