Lærer til Kildeskolen - UngOdense

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kildeskolen søger en matematik og engelsklærer med et stort socialpædagogisk hjerte. 
Vi er et Heltidsundervisningstilbud i Ungdomsskolen for unge mellem 7.-10. klasse med socio-emotionelle vanskeligheder. Vi arbejder tæt sammen i teamet omkring de unge og har fokus på trivsel, fællesskab og læring.


Kildeskolen søger en dygtig matematiklærer og/eller en engelsklærer med stærke relationskompetencer med tiltrædelse 1. februar 2024.

Kildeskolen er en del af UngOdenses Dagundervisning, som spænder bredt fra vores særlige læringstilbud til en stor 10. klasse-afdeling. Vores samlede ambition er, at alle elever skal blive så dygtige som muligt - samtidig med, at de dannes og trives.

Vi lægger vægt på at have et bredt og fagligt stærkt læringstilbud, tydelig målsætning om demokratisk dannelse samt et ambitiøst fagligt fokus, hvor den enkelte elevs læringsudbytte er centralt.

Om os
Kildeskolen er et helhedsorienteret skoletilbud med plads til 12 unge i alderen 14-17 år (7.- 10. klasse). Fælles for vores elever er, at de af forskellige socio-emotionelle årsager ikke kan profitere tilstrækkeligt af folkeskolens undervisning.

Om jobbet
I stillingen vil du blive en del af et team af lærere og pædagoger, der arbejder tæt sammen om at bringe vores elever i trivsel og læring. Elevernes udfordringer, der ofte er komplekse og omfattende gør, at vi skal møde dem med en struktureret hverdag i et forpligtende fællesskab, som er præget af tryghed og tillid.

Vi prioriterer at opbygge stærke relationer til vores elever - og inddrager mange forskellige former for ressourcer og personer for at styrke elevernes udvikling. Vi har fokus på at fastholde og videreudvikle en stærk faglig kultur, hvor der er mod og vilje til at afprøve nye metoder og tænke læring på nye måder.

Om dig

  • Du brænder for arbejdet med unge i udsatte positioner
  • Du har erfaring med at undervise i matematik og engelsk og viden/erfaring omkring anderledes læringstilgange i relation til målgruppen
  • Du er anerkendende, tydelig og struktureret
  • Du er dygtig til at skabe stærke og værdifulde professionelle relationer, får energi af at være sammen med de unge og kan håndtere en uforudsigelig hverdag
  • Du kan motivere de unge til at følge dig og prøve nye sider af sig selv indenfor diverse kreative eller værkstedsorienterede aktiviteter
  • Du kan varetage forskellige socialpædagogiske aktiviteter
  • Du kan tage udgangspunkt i elevernes specifikke potentialer og behov
  • Du ser på de unge med stor rummelighed, har god humor og en positiv tilgang
  • Du ser styrken i at løfte i fællesskab og samarbejde med andre faggrupper, eksterne samarbejdspartnere og forældre
  • Du er omstillingsparat og fleksibel i en mangfoldig hverdag, hvor der ofte er behov for utraditionelle løsninger
  • Du er engageret, ansvarlig og respektfuld som teammedlem og samarbejdspartner
  • Du er indstillet på at samarbejde med UngOdenses andre læringstilbud
Vi tilbyder
  • Et job med mange udviklingsmuligheder
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Stor indflydelse på den daglige opgaveløsning samt den fortsatte udvikling af UngOdense
  • En arbejdsplads, der vægter høj social kapital
UngOdense
UngOdense er den kommunale ungdomsskole i Odense, som varetager drift, udvikling og koordinering af: ungdomscentre, temabaserede aktivitetssteder, dagundervisning, fritidsundervisning, fritidsvejledning, events og aktiviteter lokalt og på byplan. Alle aktiviteter er målrettet børn og unge mellem 11 – 18 år i Odense Kommune.

UngOdense har et ungesyn, hvor vi bestræber os på, at alle unge skal opleve sig set, hørt, forstået og taget alvorligt – og vi tror på, at alle unge gerne vil deltage, udvikle sig og bidrage, hvis de får mulighed for det.

UngOdense bliver brugt af cirka 4.500 børn og unge og har 280 fastansatte medarbejdere og ca. 150 timelønsansatte.

Du kan læse mere om os på UngOdenses hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre nærmere om stillingen, så kontakt områdeleder Lorea Alberdi Platz på 20 37 64 77.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 14. december 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 18. december 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Niels Bohrs Allé 210, st., Tornbjerg, 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946712

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet