BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Enghaveskolen søger snarest muligt 1 lærer til et orlovsvikariat med slutdato den 30. juni 2024.
Om os:
Enghaveskolen, der desuden har integreret børnehave med børn i alderen 2-6 år, har elever fra 6-18 år fra børnehaveklassen til og med 10. klasse. Målgruppen omfatter børn og elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser - primært med diagnoser inden for det autistiske spektrum.
Skolen er opdelt i læringsmiljøer - et børnehaveklassemiljø med 3 grupperinger og en 1. klasse. Den øvrige del af skolen er opdelt i hhv. ASK-klasser, der baseres på alternativ supplerende kommunikation, et mellemskole- og et ungemiljø. Hver klasse dækker flere klassetrin.
Skolens personale omfatter lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Der tages udgangspunkt i specifikt målrettede læringsplaner for alle børn/elever, hvor struktur, forudsigelighed og visualisering er de bærende elementer i et læringsmiljø præget af faglighed.
Børnehavens daglige åbningstid er fra 7.00-16.00 og undervisningen i skolen foregår fra kl. 8.30-15.00. Her tilbydes der pasningsmoduler fra kl. 7.00-8.30 og fra kl. 15.00-16.00. Én gang ugentligt er der teammøder fra kl. 15.00-16.30 og et lille antal møder, der på årsbasis strækker sig ud over kl. 17.00.
Vi:
- udgør en samlet innovativ og udviklingsorienteret personalegruppe, der med respekt for hinandens fagområder og kompetencer arbejder tværfagligt med det udvidede undervisningsbegreb
- udgør en dynamisk arbejdsplads, hvor stadig udvikling, ansvar og medindflydelse er nøgleord baseret på et etisk kodeks
- afholder obligatorisk introduktionskursus i handicapforståelse, autismepædagogik og low arousal, foretager jævnligt intern sparring og kompetenceudvikling
- tilbyder en arbejdsplads med spændende pædagogiske og menneskelige udviklingsmuligheder
Du skal:
- til enhver tid efterkomme vores etiske kodeks ift. elever, forældre og kolleger
- kunne vise engagement i at skabe resultater og nå de fælles mål og strategier
- kunne skabe struktur for dagen, så læringsmiljøet understøtter det enkelte barn og den samlede gruppe - dvs. organisere og strukturere målstyret læring - inden for de respektive fag, understøttende undervisning og øvrige aktiviteter som fx social træning, leg, frikvarterer, spisetræning, toilettræning mv.
- bidrage til en velfungerende struktur og organisering
- kunne afstemme og koordinere egen forståelse og handling med forældre, kolleger, fagkonsulenter og ledelse
- udvikle/videreudvikle dig inden for det specialpædagogiske felt - herunder være åben og nysgerrig ift. ny viden, metoder, litteratur samt være villig til at opdatere egen faglighed, analysere og diskutere sammenhæng mellem mål, metoder og praksis
- deltage i opstilling af kompetence- og læringsmål
- skabe autentiske læringsmiljøer og anvende differentierede metoder og læringsstile
- være tydelig, rammesættende og tryghedsskabende
- være på forkant i relationen
- etablere et kommunikativt samspil - ekspressivt og impressivt
- være psykisk stærk, udvise tålmodighed, være rolig og afbalanceret i en travl hverdag, da børn/elever kan være både fysisk og verbalt udadreagerende
- have en systemisk grundforståelse ift. sprog og relationer - herunder indfølingsevne
- være medansvarlig for det daglige samarbejde med forældrene - herunder sikre information og formidling om hverdagen og barnets udvikling og trivsel - såvel mundtligt som skriftligt
- kunne bidrage aktivt til en refleksionskultur ved at kunne lytte og spørge
- forholde dig reflekterende og konstruktivt til processer
- have og udvise et positivt menneskesyn
- bidrage til en konstruktiv samarbejdskultur på arbejdspladsen
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem DLF og KL.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef Morten Højgaard eller afdelingsleder Lars Heimann på 63 75 35 00.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 2. februar 2024 og vi forventer at afholde samtaler den 8. februar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Roesskovsvej 125, Bolbro, 5200 Odense V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976867