Lærer søges til STU-uddannelse for unge med særlige behov

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at være med til at gøre en forskel for unge med særlige behov? Er du lærer med lyst til at arbejde i en skoleverden? Så har vi måske det job, du søger!

CSV Odense søger en lærer til ansættelse til den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) på vores afdeling på Rismarksvej 80, 5200 Odense V.
 
Om os og dig
STU’en på CSV udbydes af Odense Kommune og er et ungdomsuddannelsestilbud til unge med særlige behov, i alderen 16-25 år, der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, jf Lov om STU. Uddannelsen har til formål at de unge tilegner sig personlige, sociale og faglige kompetencer, der sætter dem i stand til at leve et så selvstændigt og aktivt voksenliv som muligt.
 
Som ansat på CSV er du en del af skolens store, samlede STU-tilbud, der er fordelt på tre matrikler og som rummer unge med et bredt spekter af indlærings- og/eller udviklingsmæssige udfordringer, funktionsinddelt i flere forskellige klasser. De fleste teams er tværfagligt sammensat af lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere, alt efter behov.

Undervisningen og de daglige aktiviteter tager udgangspunkt i den unges interesser, behov og nærmeste udviklingszone. Al undervisning og aktiviteter har omdrejningspunkt i udvikling af elevernes selvstændighed og selvhjulpenhed inden for de tre hovedområder i STU’en; personlige, sociale og faglige kompetencer. I Odense Kommune arbejdes endvidere på at sikre den unges overgang til voksenlivet og de mulige tilbud efter endt STU.

Den aktuelle stilling bliver i et af vores teams, hvor elevmålgrupperne er:

  • Elever med generelle indlæringsvanskeligheder
  • Elever med multiple funktionsnedsættelser
  • Kommunikationssvage elever 
  • Elever med motoriske vanskeligheder
  • Elever med sanseforstyrrelser
  • Elever med uhensigtsmæssige mestringsstrategier, såsom selvskadende og udadreagerende adfærd
Elevernes skoledag er mandag til torsdag kl. 8-13.30, fredag kl. 8-11.30. Tiden herudover bruges til mødevirksomhed, forberedelse og skriftligt arbejde mm. Der undervises 40 uger om året, hvorfor den ugentlige arbejdstid i disse uger ligger på cirka 39,2 timer.

Vi forventer, at du:
  • er læreruddannet
  • har kendskab til eller lyst til at arbejde med elever med generelle indlæringsvanskeligheder
  • har erfaring med kommunikationssvage elever med adfærdsmæssige problematikker
  • kan arbejde motiverende, selvstændigt, tværfagligt og tage ansvar for at løse kerneopgaven
  • er kreativt tænkende, da de unges læringsstile og udviklingsbehov er meget forskellige
  • kan udføre skriftlig dokumentation og evaluering
  • er anerkendende, engageret, fleksibel og fagligt nysgerrig
  • kan planlægge og skabe en tydelig struktur for elever sammen med dine kolleger
  • har IT-kompetencer på brugerniveau
  • har kørekort og vil køre en 9-personers bus
Om jobbet
Dine opgaver bliver:
  • sammen i et tværfagligt team at varetage undervisningsmæssige opgaver
  • at arbejde med udvikling af de unges personlige og sociale kompetencer
  • at du både underviser i en 1:1-tilgang - men også i en mindre gruppe, hvor det er muligt
  • at tage del i skriftlig dokumentation og evaluering
  • at deltage i mødevirksomhed omkring eleverne, i teamet, i afdelingen og i hele centeret
  • at medvirke til en fortsat udvikling af dette særlige undervisningstilbud
  • at være kontaktperson for en gruppe elever og tage ansvar for deres STU-forløb
  • at samarbejde med forældre/pårørende, bosteder, værksteder og andre centrale personer i de unges liv
Vi tilbyder
  • en engageret personalegruppe, der arbejder selvstændigt og i selvstyrende teams
  • en mulighed for at være med til at tilrettelægge eget arbejde og arbejdstid
  • kollegial sparring
  • en spændende arbejdsplads, hvor der altid er plads til nye ideer
  • en stor arbejdsplads med mange forskellige kompetencer og ressourcer i forhold til vidensdeling og faglig udvikling
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Stillingen er på fuld til og til besættelse den 1. august 2024.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Rikke Møhring Lütkemeyer på 21 76 04 79 eller Leif Dahl Hansen på 29 36 75 10.

Se også CSV's hjemmeside for en beskrivelse af det samlede tilbud.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 13. juni 2024. Der vil blive afholdt løbende samtaler, dog senest i uge 25.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Rismarksvej 80A, Højstrup, 5200 Odense V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058498

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet