BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du lærer med sort bælte i sprog, relationer og klasseledelse?
Vi søger en stærk sprogprofil med engelsk og/eller tysk i kombination med andre fag.
Om os
Hjalleseskolen er en 2-3 sporet skole med ca. 570 elever beliggende i Odense Syd. Vi møder en stor lokal opbakning, hvor det absolutte flertal af skoledistriktets børn vælger Hjalleseskolen som deres skole. Hjalleseskolen er en afdelingsopdelt skole med et børnemiljø fra 0.kl. – 5.kl. og et ungemiljø fra 6.kl – 10.kl., hvor også sportsklasser som et bydækkende tilbud er tilknyttet.
Som skolens slogan ”Sunde glade børn i liv og læring” antyder, lægger vi stor vægt på at skabe stærke læringsfællesskaber med dannelse, høj trivsel og faglig udvikling i højsædet. Hjalleseskolen er UNICEF rettighedsskole, hvilket betyder et dagligt fokus på elevernes medindflydelse og elevernes rettigheder og pligter i fællesskabet. Endvidere har vi mål om, at vi alle praktiserer et mindbaseret læringssyn, og vi er godt på vej.
I indeværende skoleår har vi bl.a. fokus på sprog og læsning samt den dialogiske undervisning med fokus på feedback.
Hjalleseskolen er kendetegnet ved høj trivsel på arbejdspladsen, hvor vi vægter et effektfuldt teamsamarbejde med fokus på elevernes læring og trivsel, mens vi som pædagogisk personale står på tæer for at blive endnu dygtigere. Det professionelle samarbejde er kernen i din og kollegernes faglige udvikling med målet om at skabe endnu stærkere læringsfællesskaber for børnene på Hjalleseskolen.
På Hjalleseskolen vil du møde en hjertevarm og imødekommende personalegruppe, som udover det faglige samarbejde lægger vægt på personaletrivsel og arbejdsglæde, det uformelle og hyggelige samvær med hinanden.
Foran os står en moderniseringsproces, hvor særligt ungemiljøet står overfor udvikling af de fysiske læringsmiljøer inde og ude. Samtidigt er ungemiljøets lærere midt i en forandringsproces, hvor vi ser på, hvordan strukturelle og didaktiske tiltag kan fremme elevernes motivation og trivsel i skolen, mens de lærer mest muligt.
Om dig
- Du er uddannet lærer med linjefag i ovennævnte fag eller tilsvarende undervisningskompetence, og du brænder for at bidrage til en i forvejen fantastisk folkeskole.
- Du indgår naturligt i værdiskabende relationer med både elever, kollegaer, forældre og øvrige samarbejdspartnere. Tryghed og trivsel er en selvfølgelighed og spiller for dig en stor rolle i samarbejdet med eleverne.
- Du er en tydelig kommunikator til både elever og forældre.
- Du er fagligt og didaktisk velfunderet og praktiserer tydelig klasseledelse til gavn for alle.
- Du kan tilslutte dig Rettighedsskolen og en mindsetbaseret tilgang som vores fælles børne- og læringssyn.
- Du trives i teamsamarbejde og ser kollegial sparring som en rig mulighed for at udvikle praksis.
Stillingen er på fuld tid med forventet tiltrædelse den 1. februar 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Hvis jobbet har din interesse, er du velkommen til at henvende dig til ungeleder Michael Lindstrøm på 30 60 06 84 eller skoleleder Martin Hosbond på 21 28 01 49.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er torsdag den 14. december 2023, og udvælgelse og indkaldelse til samtale vil foregå fredag den 15. december 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 18. december 2023 fra kl. 13.30 – 17.00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Solbærvej 5, Hjallese, 5260 Odense S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950802