Lægesekretær/sekretær til Ulykkes Analyse Gruppen, Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sekretariatet i Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH har fået opnormering af en stilling og søger derfor sekretærkollega til at indgå i sagsbehandlingen af klage- og erstatningssager fra Patienterstatningen og Styrelsen for Patientklager for hele OUH.

Arbejdet indgår i det samlede sekretariat i Ulykkes Analyse Gruppen, hvor der også bliver løst mange andre opgaver. Så selvom stillingen fokuserer på sagsbehandling, vil du også indgå i løsning af andre opgaver på kontoret, fx opfølgning på registrering af patienter, bidrag til forbedringsarbejdet for patienter med hoftenære brud, svar på øvrige henvendelser og andre administrative opgaver.

Arbejdet med sagshåndtering består i at være tovholder for Afdeling O’s egne erstatningssager. Herunder databaseindtastning, overholdelse af frister og indkaldelse til dialogsamtaler.

Sekretariatet håndterer derudover også oprettelse og fordeling af indkomne sager i Acadre til videre behandling på de øvrige afdelinger på OUH. I forbindelse hermed sendes journaldokumentation fra den elektroniske patientjournal og andre kliniske systemer til forskellige myndigheder. Sekretærerne vejleder afdelingerne om sagsgangen, som afdelingerne selv sørger for fx indkaldelse til dialog. Det er vigtigt for arbejdet, at frister overholdes.

Erfaring med EPJ SYD samt kendskab til Acadre vil være en stor fordel. Vi sørger naturligvis for undervisning og oplæring.

Vi søger en kollega, der både:

  • Er hurtig på tasterne og samtidig omhyggelig med den korrekte behandling af den enkelte sag
  • Har vilje og evne til ”detektivarbejde” for at gennemskue sammenhængen i de af og til lidt vanskelige sager
  • Det er en stor fordel, at du er uddannet lægesekretær
Opgaverne løses i et team på tre sekretærer. I kontoret er der yderligere to kolleger med andre opgaver. Vi har et godt og uhøjtideligt arbejdsfællesskab.

Ortopædkirurgisk Afdeling O er en stor dynamisk afdeling med aktivitet i både Svendborg og Odense. Alt i alt er vi 45 administrative kolleger.

Vi lægger vægt på at være respekterede samarbejdspartnere, der er kendetegnet ved høj kvalitet af vores ydelser og effektivitet i opgaveløsningen.

Vi er imødekommende og lægger vægt på en inddragende kultur i afdelingen, hvor alle får mulighed for – og forventes – at bidrage med input, respons og synspunkter.

Stillingen er på 30-37 timer. Du bestemmer. Tiltrædelse snarest og gerne 01.08.23.

Du kan se funktionsbeskrivelsen for det samlede sekretariat.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte ledende sekretær Charlotte Gram tlf. 6541 2291 eller ledende sekretær Maria Sølvberg tlf. 2961 6446.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og HK.

Ansøgningsfrist 25.06.23 og samtaler bliver afviklet onsdag 28.06.23.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225708&DepartmentId=20923&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851741

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet