BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet lægesekretær og særligt interesseret i IT, så er denne stilling måske noget for dig.
Ved Afdeling for Klinisk Patologi, OUH, er en fast fuldtidsstilling som lægesekretær ledig til besættelse pr. 1/3-2024 eller efter aftale.
Vi søger en lægesekretær, som har særligt flair IT og som kan understøtte afdelingens tovholder/kontaktperson med IT-relaterede opgaver og som vil få ansvaret for sin egen søjle og konferencer.
Vi kan tilbyde en udfordrende, spændende og varieret hverdag i en travl afdeling, hvor visionen er konstant udvikling og proaktivitet med fokus på sikring af et godt arbejdsmiljø.
Afdelingen har netop implementeret digital patologi, hvilket for alle faggrupper har medført ændrede og mere digitale arbejdsgange.
Herudover fokuserer afdelingen til stadighed på at opnå den kvalitative bedste koordinering af forløb gennem arbejdet med forbedringsledelse, ligesom en akkreditering efter DANAK ISO 15189 står for døren.
Vi forventer, at du:
- er uddannet lægesekretær eller SAK (sundhedsadministrativ koordinator)
- har flair og interesse for IT
- er engageret og kvalitetsbevidst i opgaveløsningen
- er fleksibel, kan arbejde selvstændigt samt indgå i et arbejdsfællesskab
- udviser aktiv deltagelse i personlig og faglig udvikling
- er positiv og har en positiv tilgang til travlheden
- har interesse for udvikling af fagområdet
- gode kolleger og et godt tværfagligt samarbejde
- afvekslende arbejdsopgaver og gode arbejdsforhold
- en varieret arbejdsdag
- gode muligheder for kurser/videreuddannelse efter ønske
- efter endt oplæring mulighed for driftstilpasset hjemmearbejde
- Varetage opgaveløsning af afdelingens akutte og ikke akutte IT-problemer
- Installere software i alle afdelingens afsnit og dermed få en bred kontaktflade
- Være kontaktperson til Klinisk IT
- Have administratorrettigheder til diverse IT-systemer som ex. TGK (Talegenkendelse) og CGI (Patologisystemet)
- Udfærdige vejledninger med relation til IT
- Bestille IT-relateret apparatur via IT-portalen og IT-indkøb
- Tildele/fjerne brugerrettigheder til personale via SydID
- Ansvarlig for telefoni (indkøb og oprettelse af telefoner til personale)
- Vedligeholde afdelingens distributionslister/mail-lister
- IT-opgaver i forbindelse med flytning til Nyt OUH
Kontorvist arbejder sekretærerne tæt sammen og dækker hinanden i ferie-/fraværssituationer.
Som udgangspunkt er stillingen placeret med delt hovedansvar for gynækologi - og lunge- patologi i tæt samarbejde med anden sekretær samt speciallægeteamet inden for disse specialer, men du vil som naturlig del af et flermandskontor også få bredere kendskab til kontorets andre specialer og sekretærfunktioner.
Afdelingens læger anvender talegenkendelse til de mikroskopiske beskrivelser, mens de makroskopiske beskrivelser varetages af lægesekretærstaben. Skrivningen heraf er en fælles opgave for alle sekretærer og uden skelen til det ellers daglige tilhørsforhold.
Der vil for nærværende ca. hver tredje uge være indlagt en arbejdsdag til kl. 17:00, hvor prioriteten er lagt på skriveprocessen.
Afdelingen:
Afdeling for Klinisk Patologi, OUH, er en tværgående klinisk serviceafdeling, der yder patoanatomisk diagnostik for et optageområde svarende til Odense Universitetshospital, almen praksis og speciallægepraksis på Fyn. Endvidere udføres højt specialiserede undersøgelser i såvel Region Syddanmark som øvrige regioner i landet. Afdelingen er normeret med 150 personer bestående af læger, molekylærbiologer, bioanalytikere, laboranter, lægesekretærer og kapelassistenter.
Afdelingen har uddannelsesforpligtelse for bioanalytikerstuderende, lægesekretærelever/SAK-studerende, medicinstuderende og biomekanikstuderende.
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem HK og Danske Regioner og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau.
Yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte cheflæge Tina Green, tlf. 6541 4891 eller chefbioanalytiker Annelise Olsen, tlf. 6541 4851 i tilfælde af spørgsmål.
Ansøgningsfrist: Torsdag d. 18/1-2024
Afholdelse af samtaler: uge 4, 2024
Ansøgningen skal sendes via jobannoncen
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966946