Forskningsenheden Center for Leverforskning (FLASH) er en del af Afdelingen for Medicinske Mavetarmsygdomme (Afdeling S) på Odense Universitetshospital. Ved FLASH fokuserer vi på leverforskning i international topklasse sammen med vores nationale og internationale partnere. Vi søger en læge til at indgå i vores dedikerede team og varetage de lægefaglige opgaver i et nyskabende forsøg, der afprøver personaliseret human albumin behandling hos patienter med cirrose (ALB-TRIAL).
Om ALB-TRIAL
ALB-TRIAL er et banebrydende forskningsprojekt, der undersøger personaliseret behandling med human albumin hos patienter med cirrose og ascites ved hjælp af biomarkører. Som en del af teamet vil du samarbejde tæt med forskningsenhedens øvrige læger, projektsygeplejersker, medicinstuderende og data manager, der sammen sikrer forsøgets fremdrift og succes. Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i at varetage de lægefaglige opgaver i forsøget samt koordinere projektet nationalt og internationalt i samarbejde med det øvrige team og udenlandske samarbejdspartnere.
Vi søger en læge, der:
- Har en dansk lægeautorisation
- Trives med at arbejde i et internationalt team og kan kommunikere effektivt med patienter og kolleger
- Har interesse for forskning og ønsker at bidrage til udviklingen af behandlingsmuligheder for leversygdomme
- Er lærenem og idérig, med sans for selvledelse og initiativ
- Er struktureret og god til at planlægge og disponere egen tid
- Er effektiv, mødestabil og har en høj arbejdsmoral
- Tidligere erfaring med behandling af hepatologiske patienter er ikke et krav men en fordel
- En spændende stilling i et dynamisk og internationalt forskningsmiljø
- Et arbejdsmiljø med plads til godt humør, ordentlighed og et stærkt sammenhold
- Mulighed for faglig og personlig udvikling, hvor det ved gensidig interesse vil være muligt at udbygge med akademisk arbejde og Ph.d.
- Rejseaktivitet med deltagelse i internationale møder og videnskabelige konferencer
- En stærk faglig og social forskningsenhed med >25 ansatte (professorer, lektorer, post-docs, ph.d. studerende, projektsygeplejersker og medicinstuderende)
Opstart fra omkring d. 15. marts 2025, men dette kan tilpasses efter behov. Stillingen er tidsbegrænset, og du vil blive tilbudt 1 års kontrakt med mulighed for forlængelse. Løn og ansættelse følger overenskomsten mellem den faglige organisation og Region Syddanmark.
Ansøgning og kontakt:
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte læge Nikolaj Torp på tlf. 27585336.
Ansøgningsfrist: søndag d. 26. januar 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 6 i 2025.
Læs mere om FLASH på vores hjemmeside: https://www.sdu.dk/da/forskning/flash eller Facebook: https://www.facebook.com/leverforskning
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cd5c74d1-0699-4256-819a-160b01d956de