Laborantpraktikant

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ved Kardiovaskulær og Renal Forskning, Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet, er en stilling som laborantpraktikant (37 t./uge) ledig til besættelse 1. februar 2024 til en samlet ansættelsesperiode på 1 år. 

Vi er en dynamisk afdeling med mange laboranter og videnskabeligt ansatte samt studerende. Afdelingens forskningsområde omfatter blodtryksregulering og kardiovaskulære følgesygdomme med speciel fokus på blodkarrenes og nyrernes betydning ved brug af humant og dyreeksperimentelt materiale. 
Vi er et internationalt miljø, hvor den daglige kommunikation overvejende foregår på engelsk.

Du vil blive en del af et arbejdsteam med alsidige arbejdsopgaver, hvor vi har fokus på kvaliteten gennem godt samarbejde. Dine opgaver vil involvere et bredt spektrum af molekylærbiologiske analyser, herunder Western Blot, Immunfarvning, skæring af væv på mikrotome, genotypebestemmelse af mus, oprensning af RNA, PCR og qPCR. 

Der vil desuden være mulighed for at få kendskab til celledyrkning og arbejde med forsøgsdyr på Biomedicinsk Laboratorium.

Vi forventer, at du er interesseret, ambitiøs, omhyggelig og klar til nye udfordringer. Du trives i et afvekslende og udfordrende miljø med mange kontakter og har interesse inden for ovennævnte områder. Vi formoder, at du i løbet af praktikopholdet kan tage ansvar og varetage selvstændige opgaver som en del af teamet. 

Ansættelsen som laborantpraktikant er betinget af, at den teoretiske del er bestået inden ansættelsesstart. Du skal fremsende dokumentation til os. 

Vi gør opmærksom på, at det er en uddannelsesstilling, hvorfor du ikke kan forvente fast ansættelse efter elevtidens udløb.

Afdelingen er pt lokaliseret i Winsløv Parken i Odense, men forventer at flytte ud på Campusvej i løbet af efteråret 2023. Din fysiske arbejdsplads under praktikperioden vil derfor være på Campusvej.


Yderligere information kan fås ved henvendelse til vores praktikantkoordinatorer, laborant Gitte Kitlen (gkitlen@health.sdu.dk) eller laborant Ann Sofie Madsen (asmadsen@health.sdu.dk ).


Ansøgningsfrist: 20. juni 2023. 

Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Laborantforening tilsluttet HK/STAT.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
 

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. 

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fa-eosd-saasfaprod1.fa.ocs.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1001/job/980/?utm_medium=jobshare

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848426

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet