Laborant til kemisk kvalitetskontrol hos ALS Odense i et GMP-laboratorium

dato

Bliv laborant hos ALS Odense
Har du lyst til at arbejde med kemiske analyser i et GMP-reguleret laboratorium? Trives du med praktisk laboratoriearbejde, hvor kvalitet, præcision og struktur er afgørende? Så er du måske den laborant, vi søger til Team Raw Materials hos ALS Odense.
ALS Odense er et veletableret GMP-kontraktlaboratorium med mere end 30 års erfaring. Vi tilbyder mikrobiologiske og kemiske analyser samt stabilitetsstudier og understøtter dermed kvalitetskontrol af kundernes lægemidler gennem hele produktets livscyklus – fra udvikling til frigivelse. Det giver en varieret hverdag og mulighed for at arbejde med mange forskellige analysetyper og prøvematerialer. Vi er cirka 35 medarbejdere og råder over 3.200 m² moderne laboratorie- og kontorfaciliteter.

Om stillingen
Du bliver en del af Team Raw Materials, som har ansvar for kemisk kvalitetskontrol af råvarer til lægemiddelproduktion. Arbejdet omfatter klassiske kemiske analyser såsom identifikationsreaktioner, kemiske grænsetest, titreringer, vand-bestemmelser ved Karl Fischer, loss on drying, spektrofotometri, FTIR og andre fysisk-kemiske analyser i henhold til farmakopéer og GMP-krav.

Erfaring med alle analysetyper er ikke nødvendig. Det vigtigste er, at du har interesse for laboratoriearbejde og lyst til at lære. Vi sørger for grundig oplæring i de metoder og processer, der anvendes i teamet.
Du bidrager til planlægningen af teamets opgaver og udfører selvstændigt dine daglige analyser. Samtidig indgår du i et tæt samarbejde med dine kolleger om at sikre høj kvalitet og rettidig levering af resultater.

Dine primære opgaver er at:
•Udføre kemiske analyser af råvarer i henhold til farmakopémetoder og interne procedurer.
•Dokumentere og registrere analyseresultater i overensstemmelse med GMP-krav.
•Bidrage til vedligehold og daglig drift af laboratoriets udstyr.
•Deltage i undersøgelser af afvigelser og OOS-resultater og andre kvalitetsrelaterede opgaver efter behov.
•Bidrage til løbende forbedringer af laboratoriets arbejdsprocesser.

Din profil
Du er uddannet laborant eller har en tilsvarende laboratoriefaglig baggrund. Erfaring fra den farmaceutiske industri eller arbejde under GMP er en fordel, men ikke et krav.

Vi ser gerne, at du:
•Har interesse for kemisk kvalitetskontrol og laboratoriearbejde.
•Trives med praktisk analysearbejde og rutineanalyser.
•Arbejder struktureret, omhyggeligt og ansvarsbevidst.
•Har fokus på detaljer og forstår betydningen af korrekt dokumentation.
•Kan planlægge og prioritere dine opgaver i en travl hverdag.
•Trives med at arbejde efter procedurer og kvalitetskrav.
•Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til teamets fælles resultater.
•Har lyst til at lære nyt og deltage i den løbende udvikling af laboratoriet.

Vi tilbyder
•En alsidig stilling i et fagligt stærkt GMP-miljø.
•Grundig oplæring og mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer inden for farmaceutisk kvalitetskontrol.
•Et erfarent team med i alt fire laboranter og en QC Specialist, hvor samarbejde og videndeling er i fokus.
•En uformel omgangstone og et godt kollegialt fællesskab.
•Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger?
•Stillingen er en fuldtidsstilling.
•Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, så kontakt QC Manager Laura Hyrup Møller, på tlf. 29810278 eller mail: laura.moller@alsglobal.com
•Send dit målrettede CV indeholdende en motivation for stillingen som laborant hos ALS Odense på mail til: EUODN.application@alsglobal.com senest 23. August 2026.
•Jobsamtaler afholdes i uge 36.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om ALS
ALS Odense har siden maj 2022 været en del af ALS Global, der har over 430 sites verden, herunder 29 pharma-sites. Det globale netværk med specialister fra andre sites i Norden og resten af verden giver medarbejdere hos ALS Odense ideelle sparrings- og udviklingsmuligheder.
Fakta om ALS (Australian Laboratory Services) kan du finde på https://www.alsglobal.com/en/about.
Fakta om ALS Odense (tidligere DB Lab) kan du finde på https://www.dblab.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DB LAB A/S, Lille Tornbjerg Vej, 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f7fd6cce-da0e-4d85-b0a0-8c553a640257

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler