Kvindelig tyv skaber postyr i supermarked i Odense V
Politiet oplyser, at de den 13. juni modtog en anmeldelse om et tyveri i et supermarked på Gartnertovet i Odense V.
En kvinde stjal et ukendt antal varer fra butikken og blev forsøgt standset af personalet. Kvinden maste sig forbi personalet og spyttede en af de involverede i ansigtet, før hun forlod stedet.
Kvinden beskrives som grønlandsk af udseende, 25-35 år gammel, 165-170 cm høj med en almindelig kropsbygning. Hun havde lys hud, mellemlangt brunt hår og talte dansk med accent. Hun var iført en hvid trøje, sorte knickers, sorte sko med hvide striber og sål af mærket Hummel. Desuden bar hun to tasker.