BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ernæringsenheden, medicinsk afsnit for spiseforstyrrelser, søger sygeplejerske til en fast stilling og minimum et års vikariat
Ernæringsenheden er afdeling M´s højt specialiserede afsnit for spiseforstyrrelser. Ernæringsenheden varetager behandling af patienter hovedsagligt med anoreksi og bulimi, som er somatisk truet som følge af deres spiseforstyrrelse. Ernæringsenheden ligger på patienthotellet, og har plads til 7 patienter. Vores kerneopgaver er koncentreret omkring 5 strukturerede måltider med efterfølgende hviletid.
Ernæringsenheden har et tæt samarbejde med afdeling P og BUP. Fra marts 2022 startede et projekt med et udkørende mobilt team, som skal understøtte patienter i tiden efter udskrivelse samt have øget fokus på samarbejde med og rådgivning af bosteder og kommunale tilbud.
I Ernæringsenheden arbejder man i et lille team, som i tæt samarbejde med læge, diætist, fysioterapeut og psykiatrisk afdeling og kommune varetager den somatiske behandling af patienter med spiseforstyrrelser. Som sygeplejerske i Ernæringsenheden kommer du også til at varetage selvstændigt sygeplejeambulatorium inden for anoreksi. Ernæringsenheden modtager patienter fra hele landet både elektivt og akut. Vi har fokus på patienten i centrum og ønsker at yde en sygepleje af høj faglig kvalitet. Vi anvender Fundamental of Care som referenceramme og har meget fokus på relationsarbejde og kommunikation både i patientarbejdet og interkollegialt. Vi arbejder med evidensbaseret praksis (EBP), hvor vi hele tiden fornyer og opdaterer vores faglige viden inden for specialet. At der ligger et højt evidensniveau bag det kliniske arbejde, anser vi som en forudsætning for at kunne yde højt specialiseret sygepleje.
Vi er et spændende, dynamisk og nytænkende afsnit, der danner rammen for behandling, pleje, uddannelse og forskning.
Der er knyttet et sygeplejeakademi til afdelingen, se link:
https://www.facebook.com/pg/ERSAouh/posts/
Du skal søge stillingen, hvis du vil være en del af en afdeling med:
- Højt specialiseret funktion inden for spiseforstyrrelser og fokus på tværfagligt samarbejde
- Weekendvagt hver 3. weekend
- Stor indflydelse på egen arbejdsplan
- 8-10 vagter om måneden primært
- Et struktureret introduktions- og oplæringsprogram
- Fokus på udvikling og forskning i sygepleje samt evidensbaseret praksis på et højt akademisk niveau
- Mulighed for videreuddannelse inden for det kliniske felt eks. diplom eller masteruddannelse
- Engagerede kolleger både fagligt og socialt
- Supervision ved psykolog hver anden måned
- Kan lide at arbejde engageret og fordybe dig
- Er fleksibel og tager ansvar for egen læring
- Deltager aktivt med at videreudvikle sygeplejen
- Kan navigere i en skiftende hverdag
- Synes, relationsarbejde og kommunikation er spændende
Hør mere om stillingen ved at kontakte afdelingssygeplejerske Vibeke Meyer på tlf.: 2323 0210, stedfortræder for oversygeplejerske Camilla Kvorning Storgaard på tlf.: 2134 4942 eller teamkoordinator Kirsten Hansen på tlf.: 21344942
Ansøgningsfrist
Mandag den 5. februar 2024. Samtaler forventes afholdt fredag den 9. februar.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974345