Kreativ studentermedhjælper søges til grafisk design og visuel kommunikation i sundhedsinnovation

dato

Er du en kreativ og struktureret studerende med lyst til at arbejde med grafiske opgaver i en organisation, der vægter en visuel tilgang i arbejdet med sundhedsinnovation? Så hører vi meget gerne fra dig.

Syddansk Sundhedsinnovation søger en studentermedhjælper, som kan bidrage til at udfolde vores grafiske og visuelle formidling. Vi står lige nu med en stor efterspørgsel på udarbejdelse af grafiske opgaver i tilknytning til projekter, workshops, arrangementer, præsentationer mm. og vi har i den forbindelse brug for dig!

Som studentermedhjælper i Syddansk Sundhedsinnovation bliver du en del af en specialistorganisation inden for sundhedsinnovation. Gennem samspil med vores fagspecialister får du mulighed for at udfolde kreativ, visuel formidling på diverse opgaver inden forskellige visuelle identiteter med forskellige afsendere.

Du kommer til at indgå i et arbejdsfællesskab med vores nuværende grafiske designer, hvor der er mulighed for sparring på opgaver, fælles opgaveløsning m.v.

Dine opgaver

  • Du tilknyttes ad hoc til grafiske opgaver i forbindelse med projektarbejde, workshops, arrangementer, præsentationer osv.
  • Du bidrager til en ensartet linje i vores formidling på tværs af digitale og fysiske medier
  • Du understøtter projektledere i at formidle/kommunikere budskaber i et lettilgængeligt og visuelt format
Dine kompetencer

  • Du er i gang med en uddannelse inden for grafisk design, visuel kommunikation eller lignende
  • Du har indgående kendskab til programmerne InDesign, Photoshop, Illustrator og lignende
  • Du har erfaring med at arbejde i PowerPoint og Word og evt. med at udarbejde designskabeloner heri
  • Du har kendskab til, hvad der udgør en visuel identitet og kan veksle mellem forskellige designguides
  • Du er initiativrig og brænder for at skabe kvalitet og sammenhæng i vores visuelle udtryk
  • Du formår at forenkle komplekse budskaber ved hjælp af visuelle virkemidler
  • Du har gode samarbejdsevner, da mange af dine opgaver kræver tæt sparring med kolleger
Om Syddansk Sundhedsinnovation
Syddansk Sundhedsinnovation er en stabsfunktion i Region Syddanmark, der arbejder med innovation fra idé til implementering. Vi samskaber løsninger til fremtidens sundhedsvæsen og understøtter regionens sygehuse og de sociale centre i at udvikle deres ydelser og services, som svar på nuværende og fremtidige udfordringer i det danske sundhedsvæsen.

Du bliver en del af en stab, der består af ca. 55 medarbejdere med forskellige specialistkompetencer. Du kan læse mere om Syddansk Sundhedsinnovation på www.syddansksundhedsinnovation.dk.

Ansættelsesforhold
Der er tale om en stilling på 12 timer ugentligt, fordelt på 2-3 arbejdsdage. Arbejdsstedet er i Forskerparken i Odense. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst, og stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2025 eller snarest derefter.

Flere oplysninger
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte grafisk designer Mette Louise Andersen på tlf. 2332 7908 eller teamkoordinator Tine Kongsted Eefsen på tlf. 6161 4995.

Din ansøgning
Hvis du synes, at stillingen lyder interessant, skal du sende din ansøgning, så vi har den senest den 6. april 2025.
Samtaler afholdes den 10. april 2025.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Syddansk Sundhedsinnovation, Forskerparken, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c45784c0-57e0-41c1-a1bb-29a1658b9efa

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Odense

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.