BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du tænke kreativt om leg og læring med inddragelse af børnene i praktiske opgaver og i planlægning af aktiviteter? Brænder du for at igangsætte udviklende aktiviteter, der fanger eller udspringer af børnenes interesser? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger to udviklingsorienterede pædagogmedhjælpere til Tingkærskolen med tiltrædelse senest den 1. august 2024. Gerne med erfaring fra SFO og skole.
Der er tale om henholdsvis et barselsvikariat på 37 timer ugentligt og en 20 timers stilling med tilknytning til skolens eftermiddags SFO. I din ansøgning vil vi bede dig om at skrive hvilken stilling, du søger. Eller om du søger begge stillinger.
Stillingerne vil være tilknyttet skolens yngste børnemiljø og SFO. Du skal være med til at udvikle aktivitetstilbuddet med udgangspunkt i de styrkede pædagogiske læreplaner, tilbyde tilrettelagte forløb, koloni, udeaktiviteter, teknologi og meget andet.
Om os
Vi er en tosporet folkeskole, der er opdelt i 3 afdelinger, 0.-3., 4.-6., 7.-9. Vores Yngste Børnemiljø 0.-3. er placeret på vores afdeling i Fraugde. Vi har 330 elever, 26 lærere og 8 pædagoger/pædagogmedhjælpere.
På Tingkærskolen er vi ambitiøse på børnenes vegne. Vi vil ikke alene have, at de klarer sig godt i fagene, men også se, at de har troen på sig selv, og at de finder plads og bidrager i fællesskabet. Vi har spændende læringsmiljøer, hvor der er en god atmosfære og et godt kollegialt fællesskab.
Du skal meget gerne kunne se dig selv varetage:
- Motiverende og kreative SFOaktiviteter
- Den understøttende undervisning i samarbejde med teamet omkring årgangen
Vi tilbyder et Yngste Børnemiljø:
- Hvor det er rart at komme både som elev, forældre, personale og gæst. Vores miljø er præget af fokus på arbejdet med læringsmål, nye styrkede læreplaner, struktur og trivsel
- Der oplever sig som en samlet helhed, og hvor der er fokus på anerkendelse blandt børn, personale og ledelse
- Hvor teamsamarbejdet mellem pædagoger og lærere vægtes højt, og hvor der er blik for ressourcer og muligheder
- Hvor pædagoger og medhjælpere udbyder understøttende aktiviteter, og hvor der altid er planlagte aktiviteter I SFO'en - hvor kvalitet og nærvær i tiden med børnene prioriteres
- Hvor medarbejderne systematisk involverer familierne og lokalsamfundet som medskabere af læring, fællesskaber og lige deltagelsesmuligheder for alle elever
Vores kommende kolleger skal:
- Trives i arbejdet i skolens SFO og yngste klasser
- Tænke kreativt om leg og læring med inddragelse af børnene i både praktiske opgaver og i planlægning af aktiviteter
- Igangsætte udviklende aktiviteter, der fanger eller udspringer af børnenes interesser
- Se udviklingen i børnene, frem for at fastholde dem i det, de ikke kan
- Have engagement og overblik
- Skabe positive relationer og samtidig sætte grænser og mål
- Evne høj grad af undervisningsdifferentiering
- Ønske at arbejde med Low Arousal
- At du er en fagligt velfunderet medhjælper, der bruger klasserumsledelse for at arbejde med rolige og inkluderende læringsmiljøer
- At du gerne har erfaring med at arbejde i SFO og skole
- At du er robust og stærk i det relationelle
- At du er tydelig, positiv og anerkendende i dit møde med børn, forældre og kolleger
- At du indgår i et tæt, modigt og professionelt samarbejde med dine kolleger om den pædagogiske praksis
- At du har en god energi og involverer dig i de faglige fællesskaber
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Du kan læse om skolens værdier m.m. på Tingkærskolens hjemmeside. Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Malene Hedemand på tlf. 53 63 38 26 eller skoleleder Vivi Ter-Borch 23 62 72 15, hvis du vil vide mere.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 25. juni 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 1. juli 2024. Husk at skrive i din ansøgning, hvilken stilling, du søger. Eller om du søger begge stillinger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ørbækvej 701, Birkum, 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066288