Koordinerende sagsbehandler til ressourceforløbsteamet hos Job og Udvikling 4

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Mod – Faglighed og Ordentlighed – er det dig?

Barselsvikar som koordinerende sagsbehandler søges til ressourceforløbsteamet ved Odense Kommune, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Jobrehabilitering 1, Afdelingen Job og Udvikling 4.

Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer ugentligt startende den 23. januar 2024 eller efter aftale.

I Odense har vi en ambition om at blive én af landets bedste til sammen med borgerne at skabe gode ressourceforløb, med henblik på, at så mange borgere som muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet eller kommer i uddannelse.

At blive én af de bedste til ressourceforløb kræver, at vi har troen på borgeren, tør tage modige valg, altid er fagligt skarpe samt har høj arbejdsglæde. Vi skal arbejde målrettet med progression, effekt og have blik for det tværfaglige samarbejde og den helhedsorienterede indsats.

Vi skal have det bedste hold for at lykkes - et hold hvor teamet er større end den enkelte, men hvor der også er plads til det individuelle; vi tror på forskelligheder giver det bedste hold - er du en holdspiller, er det dig vi mangler!

Om os
Vi er et ressourceforløbsteam på 8 socialrådgivere/jobrådgivere som alle har funktionen som koordinerende sagsbehandler – hvoraf 2 arbejder fremskudt i Børn- og Ungeforvaltningen i Sammenhængende Borgerforløb med de borgere, der også har en aktiv børn- og ungesag.  

Barselsvikariatet er i gruppen på de 2 rådgivere, der arbejder i Sammenhængende Borgerforløb.

Vi arbejder i Beskæftigelses og Socialforvaltningen i Odense efter principperne for ”Ny Normal”, hvor det er opgaven/borgeren, der fastsætter om vi arbejder  ”ude i marken”, på Jobcenteret eller hjemmefra.

Afdelingen består desuden af 5 mødeledere til rehabiliteringsteams, 2 medarbejdede i Bevillingsteam og 2 administrative medarbejdere.

Vi ser os selv som en unik enhed af individer; vi er fagligt dygtige, dynamiske, sjove, empatiske og vidt forskellige. Vi vægter det individuelle kontaktforløb højt, og tror på at samtalen er indsats i sig selv, og vi udvikler konstant på det tværfaglige samarbejde og den helhedsorienterede tilgang. Vi har et højt ambitionsniveau!

Om jobbet
Jobbet er som koordinerende sagsbehandler for borgere med problemer udover ledighed oftest af både psykisk/fysisk, og/eller social karakter. Sagernes kompleksitet fordrer høj grad af helhedsorienterede indsatser med tværfagligt samarbejde og frihed i opgaveløsning, kreativitet og tæt dialog samt samspil med den enkelte.

Om dig
Vi ønsker os, at du:

  • Har erfaring som myndighedssagbehandler
  • Ser muligheder frem for begrænsninger, og gør det der virker
  • Er relationsskabende og kan kommunikere på flere planer
  • Har borgerblik, med fokus på empowerment, og borgeren som herre i eget hus
  • Motiveres af deadlines og kompleksiteter
  • Er robust, selvstændig, og har humor
  • Har lyst til at være del af en dynamisk gruppe der dels konstant søger nye veje udadtil og fagligt udvikler os sammen indadtil
Vi tilbyder
En organisation i bevægelse, spændende arbejdsopgaver samt gode og dygtige kolleger både i det nære og på tværs af hele Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, såvel som resten af Odense Kommune. Vi prioriterer at have et uhøjtideligt miljø, hvor arbejdsglæden og det gode humør kan mærkes. Vores kontor er beliggende centralt i Odense C kun få minutters gang fra banegården.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sandy Højgaard Nielsen på 61 38 43 55 eller koordinerende sagsbehandler Tonje Kvam på 61 55 25 30.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 17. december 2023. Ansættelsessamtaler finder sted torsdag den 11. januar 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Tolderlundsvej 2, 4., 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952260

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet