Koordinerende instruktor søges til faglige tutorer på Klinisk Biomekanik og Medicin - Ansøgningsfrist 7. juni 2024

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST) på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet søger en medicinstuderende som koordinerende instruktor for de faglige tutorer på Klinisk Biomekanik og Medicin.

Stillingen er til besættelse fra juni 2024.

De faglige tutorer er del af de studerendes faglige studiestart, som omfatter blandt andet studiestartsopgaven (SSO). De faglige tutorer samarbejder med en supervisor, som er en videnskabelig medarbejder på IST, og den modulansvarlige, som har ansvaret for den faglige studiestart. De faglige tutorers opgave er at være med til at introducere og klargøre de nye studerende til universitetslivet, og at understøtte samarbejdet mellem de studerende og de studerendes arbejde med studiestartsopgaven samt at understøtte trivslen i studiegruppen og hos den enkelte studerende.

Dine arbejdsopgaver som koordinerende instruktor er følgende:

  •  Koordinere og deltage i ansættelse af de faglige tutorer
  • Undervise de faglige tutorer i deres arbejdsopgaver
  • Udarbejde supervisor-tutor grupper  
  • Assistere og sparre med de faglige tutorer ved udfordringer i de studerendes gruppesamarbejde og med enkeltstuderende
  • Have tæt samarbejde med og referere til modulansvarlig for studiestartsopgave post doc Iben Have Beck
  • Bidrage ved udarbejdelse af beskrivelser af modulets indhold


Ansættelsesforhold og ansøgning
Ansættelse fra juni 2024 i en etårig ansættelse med i gennemsnit 8 timer ugentligt. Ansættelsen sker i   henhold til overenskomsten mellem studenterundervisernes Landsforbund/FADL og Finansministeriet.

Uddybende spørgsmål og ansøgning sendes til Iben Have Beck: ibeck@health.sdu.dk.

Der afholdes obligatorisk tutorkursus den 25. august 2024, og der er introduktion til de nye studerende den 3. september 2024. Det er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen, at du kan deltage i disse aktiviteter.

Ansøgningsfristen er den 7. juni 2024.    

Ansøgningen skal vedlægges et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer. Desuden skal karakterudskrift (alle forsøg) vedlægges.

Ansøger bedes desuden oplyses om, ansøger har eller har haft andre deltidsansættelser ved SDU. 

Dokumenter bør ikke indeholde CPR-nummer - i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle uploadede filer skal være i Adobe PDF-format.

Ansøgning og CV må max. fylde 10 Mb i alt.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Campusvej, 5230 Odense M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055529

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet