Koordinator/Projektleder til aktiverings- og flyttefaserne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bygningsdrift og -service søger snarest muligt en Koordinator/Projektleder til aktiverings- og flyttefaserne hen imod det nye OUH.

Om aktiveringsfasen:

I forbindelse med at OUH bygger nyt hospital, overdrages en bygningsmasse, som skal gøres til et hospital inden ibrugtagning. Denne periode benævnes aktiveringsfasen. I aktiveringsfasen skal der løses en lang række opgaver, som skal muliggøre en smidig transformation fra at være et byggeprojekt til et fuldt ud operationelt hospital. Disse opgaver er ved at blive planlagt på tværs af serviceafdelingerne på OUH, og initieres af afdelingen Forberedelse og Flytning. Aktiveringsfasen skal sikre en optimal flytning fra OUH til det nye OUH og den efterfølgende drift.

Bygningsdrift og –service (BDS) har en større rolle i aktiveringsfasen og planlægningen heraf.

Du vil skulle indgå i et tæt samarbejde med den nuværende Koordinator, hvor I sammen skal løfte opgaven, men refererer ellers direkte til Afdelingschefen.

Om flyttefaserne:

Når aktiveringsfasen er overstået går flyttefaserne i gang. Grundet størrelsen og kompleksiteten af sådan en flytning, sker dette over flere faser, hvor BDS vil være aktiv i dem alle. Du vil få ansvaret for flytning af materialer og materiel, planlægning og koordinering af de aktiver, som BDS har ansvaret for i disse faser.

Opgaver og ansvarsområder:

  • Planlægning og styring af byggeriets aktiveringsprocesser og tilhørende ressourcer i BDS, i samarbejde med den nuværende Koordinator. I tæt dialog med afdelingens håndværkergruppe samt øvrige relevante interne og eksterne samarbejdspartnere koordinere og planlægge aktiveringen af de mange forskellige installationer og rum på det nye OUH. Et overblik der skal skabes før nøgleoverdragelse og inden de kliniske afdelinger flytter ind. Efterfølgende koordinering og sikring af, at processerne effektueres.
  • Planlægning og styring af flyttefasernes aktiviteter
  • Indhente oplysninger om andre afdelingers aktiveringsopgaver, således disse fra start tænkes ind i BDS planlægning for optimal opgaveudførelse.
  • Deltagelse i følgende arbejdsgruppe:
    - Aktivering – arbejdsgruppen (det nye OUH) for varetagelse af BDS interesser på tværs af OUH’s afdelinger og i samarbejde med Forberedelse og Flytning.
Vi tilbyder dig et spændende og alsidigt job, hvor du vil få mulighed for at præge opgaveløsningen i en nyoprettet stilling. Du vil i din første tid blive introduceret for kollegaer, organisationen og blive præsenteret for dine opgaver. Efter introduktionstiden vil der i samarbejde med den nuværende Koordinator og Afdelingschefen blive klarlagt en opgavefordeling, så du på bedst mulige måde er klædt på til, at tackle opgaverne.
Derfor finder vi det hensigtsmæssigt, at du er i besiddelse af nedenstående kompetencer:

Kvalifikationer og kompetencer:

  • Krav om projektlederuddannelse og/eller erfaring med styring af større projekter.
  • Gerne byggeteknisk forståelse og kendskab til byggetekniske systemer som; ventilation, VVS, EL, mm., men vigtigst er nysgerrigheden på sammenhænge og lysten til at lære nyt.
  • Gerne erfaring med aktivering af større nybyggeri, men vigtigst er evnen og lyst til at planlægge og koordinere processer/opgaver inden for givne rammer.
  • Stærk i brugen af regneark og databaser.
Personlige kompetencer:

  • Opsøgende og løsningsorienteret.
  • God til at bevare overblikket i komplekse situationer
  • God til at skabe relationer både i og uden for egen enhed.
  • Stærk i kommunikation, med evne og vilje til at udtrykke sig klart og nuanceret såvel skriftligt som mundtligt i forhold til alle niveauer i organisationen.
Om Bygningsdrift og -service:

BDS er en af OUH's serviceafdelinger. Afdelingen har i øjeblikket ca. 140 medarbejdere fordelt på matriklerne i Odense, Svendborg og Nyborg. Her beskæftiger vi en lang række fagligheder og kompetencer, hvor teknikere, projektledere og administrative medarbejdere har hver deres fagområde og specialer.

Der er tale om en arbejdsplads, der udvikles løbende og hverdagen er præget af professionalisme og en uformel tone. BDS vil inden for vores ydelse bidrage til at patienter, pårørende og medarbejdere føler sig velkomne og ventede, når de ankommer til vores sygehuse.

Yderligere oplysninger:

Du kan læse mere om eksisterende OUH på www.ouh.dk og om det nye OUH på www.nytouh.dk.

Ansøgning og relevante bilag sendes via nedenstående link i HR Manager. Du er velkommen til at kontakte Afdelingschef Steen R. Sørensen på mobil 2149 3296 for yderligere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfristen er den 20/10-2023, og der afholdes samtaler fredag den 27/10-2023.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og den relevante faglige organisation. I Region Syddanmark anvendes prøvetid på 3 måneder.







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej , 5270 Odense N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916116

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet