Kontorchef til industrimiljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Interesserer du dig for ledelse og industrimiljø? Har du lyst til at være en del af et stærkt ledelsesteam og en enhed bestående af ca. 120 engagerede og fagligt stærke medarbejdere? Så har vi lige den rette stilling til dig, da Miljøstyrelsen søger en kontorchef til virksomhedsenheden i Slagelse med ledelsesansvar for godkendelses- og tilsynsopgaver på industrimiljøområdet.

Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent miljø, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed og balancere hensynene til beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 1100 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 700 medarbejdere har til huse i Odense. Virksomhedsenheden er lokaliseret i Aarhus og Slagelse med en mindre satellit i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er én af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.

Om stillingen
Du bliver kontorchef i den del af Virksomhedsenheden, der er placeret i Slagelse. Der er tale om en nyoprettet stilling, da Virksomhedsenhedens opgaveportefølje er i vækst. I enheden arbejder vi med myndighedsopgaver; primært inden for godkendelse og miljøtilsyn efter miljøbeskyttelsesloven for ca. 400 virksomheder, hvoraf ca. 150 er deponeringsanlæg. Dertil kommer risikovirksomheder, hvor der bl.a. samarbejdes med Arbejdstilsynet, det lokale beredskab og politiet. Herudover har vi ansvar for tilsynet med offshore aktiviteter, akvakultur og alle større oliepipelines i Danmark.

I Virksomhedsenheden er der ca. 120 medarbejdere fordelt med ca. 65 medarbejdere i Slagelse og resten i Aarhus og Odense. Kemikalieinspektionen er også en del af enheden i Slagelse.
Virksomhedsområdet samarbejder tæt med flere andre enheder i Miljøstyrelsen, særligt med enhederne Erhverv, Jura, Hav- & Vandmiljø, Arter & Naturbeskyttelse og Cirkulær Økonomi & Affald.

Virksomhedsenhedens konkrete opgaver er bl.a.:

  • Løbende dialog med virksomheder og andre myndigheder.
  • Miljøgodkendelse og tilsyn med virksomheder.
  • Miljøvurderinger af virkninger på miljøet (VVM).
  • Revurdering af miljøgodkendelser og implementering af nye EU krav (BAT/BREF-arbejde).
  • At håndtere jordforureningslovens påbudsregler over for virksomhederne.
  • At håndtere miljøfarlige stoffer i udledninger af spildevand fra virksomheder.
Vi arbejder løbende med at sikre en effektiv sagsbehandling af ansøgninger og et effektivt tilsyn. Vi søger til stadighed at forbedre brugen af IT i den forbindelse. Vi lægger vægt på åbenhed og offentlighed i forvaltningen.
Kontorchefen indgår i et team på virksomhedsområdet sammen med fire andre kontorchefer og syv funktionsledere placeret i Aarhus og i Slagelse, og du vil have personaleansvar for ca. 25 medarbejdere. Vi er organiseret i teams på tværs af enheden, og du vil som chef få ansvaret for et antal brancheteams.

Der er endnu ikke fastlagt, hvilke konkrete dele af Virksomhedsenhedens opgaveportefølje, at du vil få ansvaret for. Det vil afhænge af, hvilke erfaringer og kompetencer, som du kan bidrage med. Det vil dog ikke blive Kemikalieinspektionens opgaver. Efter ansættelsen vil den konkrete opgavefordeling blive aftalt.

Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer:

  • Har en relevant akademisk baggrund, hvor det vil være en fordel, hvis det er en teknisk/naturvidenskabelig uddannelse.
  • Har erfaring fra et ministerie, en styrelse eller anden offentlig myndighed og gerne erfaring med at lede et forvaltningsområde.
  • Er en tydelig og beslutningsdygtig leder, som sætter retning og kan navigere sikkert i en politisk styret organisation.
  • Har en analytisk tilgang til dine opgaver og har appetit på at lede udviklingen af et teknisk kompliceret område.
  • Ansvarsfølelse, gennemslagskraft og en veludviklet evne til at samarbejde.
  • En tillidsbaseret tilgang til personaleledelse, der fokuserer på resultatskabelse, motivation og udvikling.
  • En høj arbejdskapacitet og robusthed i forhold til at være i et arbejdsmiljø præget af stramme deadlines.
Som kontorchef i Miljøstyrelsen bliver du en del af en stærk og engageret ledelsesgruppe. Du skal være optaget af at arbejde med både din egen og hele styrelsens løbende udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil som udgangspunkt ske på åremålsvilkår i en 6-årig periode og i henhold til ”Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten” med en grundløn efter løngruppe 1 på kr. 617.763 årligt i aktuelt niveau (april 2023). Ud over grundlønnen kommer et åremålstillæg på 22% af grundløn inkl. evt. tillæg. Individuelt tillæg kan forhandles efter kvalifikationer, derudover pensionsordning og engangsvederlag efter indsats og resultater.
Hvis du er tjenestemand i forvejen, kan ansættelse som tjenestemand efter en konkret og individuel vurdering finde sted i lønramme 37.

Ansættelsesområdet for kontraktansatte chefer er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Sker ansættelse som tjenestemand er ansættelsesområdet Miljøstyrelsen.
Tjenestestedet er Miljøstyrelsen, Antvorskov Alle 139, 4200 Slagelse.
Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2023.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Christian Bruhn Rieper, tlf. 21 77 69 99.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende os din ansøgning, CV, uddannelsesbevis mv. senest den 6. august 2023. Vi afvikler testforløb i perioden den 9.-13. august 2023 med tilbagemeldingssamtaler primo uge 33. Vi forventer at holde samtaler i Odense den 22. august.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

MILJØSTYRELSEN, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170574&DepartmentId=6161&MediaId=3648&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873010

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet