BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at skabe gode og kloge løsninger i kommunale byggerier – sammen med brugere og medarbejdere? Er samarbejde en væsentlig del af dit DNA? Og kan du skabe en kultur med trivsel og psykologisk tryghed kombineret med høj faglighed? Så har vi lige nu en ledig stilling som kontorchef for Byggeri & Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen.
Gennem de seneste 10 år har Odense gennemgået en gennemgribende og meget synlig udvikling. Midtbyen er forandret og nye byggerier er skudt op. Men det stopper på ingen måde her, for Byrådets høje ambitioner for byens udvikling rækker langt ud i fremtiden. Odense skal fortsat være en storby med omtanke og i Byrådets Byudviklingsstrategi er det tydeligt, at der i fremtiden vil blive stillet nye og spændende krav til kommunale byggerier. Bæredygtige løsninger på alle områder kommer til at fylde i fremtiden – og det kræver en bæredygtig, velforberedt og responsiv organisation.
By- og Kulturforvaltningens ejendomsområde har en vigtig rolle i byens udvikling – både når der skal etableres nye bygningsmæssige rammer for kommunens aktiviteter, og når der skal vedligeholdes. Det er en stor og kompleks opgave, der er høje forventninger til vores ydelser og vi bliver ofte udfordret på økonomien. Ejendomsområdets vigtigste formål er at understøtte kommunens velfærdsforvaltninger og give dem de bedst mulige rammer for deres opgaver – inden for vores økonomiske rammer. Det gør vi ved at varetage kommunens bygherrerolle, når vi skal bygge, renovere eller bygge om.
Den øgede kompleksitet og stigende krav til organisationen kalder på forandringer. Og vi har i Odense Kommune en unik chance for at udvikle ejendomsområdet, fordi vi har det hele samlet i samme forvaltning. Vi har gennem de seneste måneder gennemført en omfattende organisations- og kulturanalyse. Vi har kigget indad, analyseret samarbejdsflader, opgaver og strukturer, og vi har bedt om vores samarbejdspartneres indtryk af det samme. Det har været en øjenåbnende og givende proces, hvor vi har fået blik for, hvor vi kan blive bedre, hvor vi skal udvikle os og hvor vores kultur har brug for et skub i en anden retning.
På baggrund af analysen har vi nu defineret, hvor vi gerne vil bevæge os hen og hvilken organisatorisk struktur, der bedst kan hjælpe os i denne udvikling. På det organisatoriske plan ønsker vi at styrke opgavefællesskaberne og samarbejdet på tværs – både internt i By- og Kulturforvaltningen og ift. kommunens øvrige forvaltninger og samtidig skabe et fundament for en strammere styring af ejendomsområdet, som gør det muligt at arbejde mere proaktivt og med mere effektive processer. Det gør vi ved at samle forvaltningens økonomistyring med ejendomsområdet, så alle opgaver på ejendomsområdet bliver samlet i en afdeling. Målet er en helhedsorienteret tilgang til at drive økonomi- og ejendomsområdet med en høj grad af processtyring og porteføljetænkning, som indebærer udvikling af manualer og procesbeskrivelser på ejendomsområdet, som vi allerede har på økonomiområdet.
Målene er sat, men vejen derhen bliver i kontoret Byggeri & Vedligehold defineret af den nye kontorchef – i tæt samarbejde med afdelingschefen, chefkolleger, funktionsledere og medarbejdere. Du kommer ind i en ny organisering, som giver nye muligheder for strukturer og samarbejder. Du kommer til at lede i en forandring, hvor du i begyndelsen skal have et skarpt fokus på at skabe effektive processer og struktur, samtidig med at alle forandringerne skal ledes igennem.
Så der er nok at tage fat på. Visionen er at udnytte synergierne i samarbejdet og kan udnytte den driftsmæssige værdikæde, vi har, fordi vi har kompetencerne in house, er fagligt stærke og har hele Odense Kommunes samlet under ét. Vi skal udvikle den måde, vi arbejder strategisk med vores ejendomme og med vores kompetencer som bygherre. Vi skal udvikle vores arbejdsgange og datagrundlag, så vi bliver endnu skarpere og kan planlægge bedre til gavn for vores brugere. Og vi skal sikre den bedst mulige trivsel og arbejdsbetingelser for hele Byggeri & Vedligehold.
Vil du vide mere?
Du kan læse meget mere om stillingen, organisationsanalysen, kontoret og forventningerne til dig i den vedhæftede job- og personprofil. Du er også velkommen til at kontakte chef for Økonomi, Ejendom og Digitalisering Lisbeth Wind Spenner på 23 31 77 68 og få yderligere oplysninger om stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det praktiske
Der er ansøgningsfrist den 5. november 2023.
Vi holder 1. samtalerunde den 10. november 2023 og 2. samtalerunde den 17. november 2023. Kandidater, som inviteres til 2. samtale, vil blive bedt om at udfylde og modtage tilbagemelding på en personprofil i perioden mellem de to samtaler.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926677