BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye kollega, der står solidt på både ”generalist-benet”, repræsenteret ved bredde i opgaveløsning samt en skarp organisationsforståelse? Og ”arbejdsmiljøbenet” med specifik viden om og forståelse for arbejdsmiljøområdet?
Vi har en ledig konsulentstilling i stabsteamet Organisation og Ledelse, som er en del af staben Politik og Organisation. Du kommer til at indgå i et team på tolv kolleger med forskellige fagligheder og opgaver. Du får fagligt dygtige kolleger og vil blive en del af et stærkt samspil på tværs af hele Børn- og Ungeforvaltningen og Odense Kommune.
Som stab er vi til for at understøtte organisationens øverste ledelse samt tværgående processer i Odenses største forvaltning. Teamets opgaver dækker over organisations- og ledelsesunderstøttelse, analyseopgaver, formidlingsopgaver, arbejdsmiljøopgaver, kommunikation, pressearbejde og fundraising. Teamet løser opgaver for hele Børn- og Ungeforvaltningen, og du kommer til at bidrage med facilitering af projekter og processer i forvaltningen, understøttelse af organisatoriske processer, arbejdsmiljøopgaver og understøttelse af møder internt i forvaltningen. Vores udgangspunkt er, at viden og data danner grundlag for afdækning af ledelsesmæssige og faglige perspektiver.
Opgaverne
Du skal forestille dig en hverdag med en blanding af ad hoc-opgaver, der skal løses for at lette processer i organisationen samt opgaver med et længere sigte og kontinuitet. Fælles for alle opgaverne er, at de har det formål at styrke og støtte organisationen i at lykkes med Børn- og Ungeforvaltningens kerneopgave – børn og unges trivsel, læring og udvikling.
Eksempler på opgavetype – ofte med et fokus på arbejdsmiljø
- At indgå i teamets faglige gruppe omkring arbejdsmiljø
- At indgå i tværgående møder og samarbejder om arbejdsmiljø
- At tilrettelægge forskellige processer, møder eller sager
- At servicere ledelsen i forhold til planlægning og afvikling af møder
- At understøtte implementering af opgaver med strategisk ophæng
- At samle op på processer og møder samt sikre, at aftaler og idéer bliver fulgt til dørs
- Registrerings-, opfølgning- og evalueringsopgaver
- Interne og eksterne kommunikationsopgaver
- Formidlingsopgaver
Der er en række faglige kvalifikationer, som er en forudsætning for at lykkes i jobbet:
- Du skal have forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation
- Du skal have en udstrakt grad af organisationsforståelse
- Du skal have interesse for arbejdsmiljøområdet, arbejdsmiljølovgivningen og samarbejde med Arbejdstilsynet
- Du skal evne og trives med registreringer og systematikker af administrativ karakter
- Du skal evne og trives med at have styr på detaljer, planer, næste skridt, deadline og opfølgning på aftaler
- Du skal evne at bringe viden, data og forskellige perspektiver i spil
- Du skal evne at skaffe dig overblik over aktuelle dagsordner
- Du skal have flair for at tilrettelægge givtige, involverende processer
- Du skal være godt skrivende – gerne med en kortfattet og præcis penneføring
Dine personlige kvalifikationer
For at lykkes og trives i jobbet, er det en forudsætning, at du personligt besidder følgende kvalifikationer:
- Du skal trives med både store og små opgaver, med både kort og langt sigte
- Du er lydhør over for andres perspektiver og har flair for at navigere mellem forskellige interesser
- Du er løsningsorienteret og evner kompromiset
- Du har gode relationskompetencer
- Du har en god arbejdskapacitet og kan være produktiv
- Du finder en god balance mellem at løse opgaver selvstændigt og spille tæt sammen med dine kollegaer
Som ansat i Organisation og Ledelse bliver du en del af staben, som hver dag arbejder for at medvirke til Børn- og Ungeforvaltningens sammenhængskraft på tværs af fagligheder og opgaver. Vi er et stort fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling i de enkelte tilbud.
I Børn- og Ungeforvaltningen samarbejder vi med børn, forældre og familiernes netværk, og vi rækker ud efter erfaring, viden og perspektiver fra samarbejdspartnere fra andre sektorer, virksomheder og foreninger. Vi bidrager også til udvikling uden for vores egen organisation.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdsstedet er Børn- og Ungeforvaltningen på Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. april 2024.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, bedes du kontakte chef for Organisation og Ledelse Nanna Sjørslev Muusmann på telefon 40 48 60 14 eller mail nbmu@odense.dk.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 5. februar 2024. Vi forventer, at første samtale afholdes den 21. februar 2024 og anden samtale den 23. februar 2024. Til anden samtale vil du møde case-opgaver.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ørbækvej 100A, st., 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971576