Kom med i Odense Familieklub

Profilbillede
dato

Vil du også være med til at sætte kvalitetstid øverst på familiens dagsorden? Så kom med i Odense Familieklub og mød andre familier.

Familieklubben er et sted for dig, der ønsker god familietid sammen med din egen og andre familier. Det er sted, hvor du kan få og give overskud og energi til andre og få et fællesskab i hverdagen.

Ved at mødes og støtte hinanden i det, der er svært og det, der føles godt, bliver det tunge lidt lettere, og det sjove smitter. Sådan et fællesskab tilbyder Familieklubberne, og du kan blive en del af det.

Hver familieklub består af cirka ni familier, der mødes to gange om ugen gennem et halvt år. Et hold af frivillige står for aktiviteterne, som alle er målrettet børn mellem 2-12 år. Yngre og ældre børn er selvfølgelig også velkomne til at deltage sammen med familien.

Udover det hyggelige samvær, vil det også være muligt at få støtte og rådgivning, hvis I har behov for det. Det er gratis at deltage i familieklubben.

Du kan læse mere om familieklubberne her og tilmelde dig, hvis du har lyst til at være en del af dette fællesskab.

I Odense mødes familieklubberne på Café Paraplyen, Nørregade 77. Der er stadig frie pladser.

Kilde: Redaktionen