Vil du være med til at forme fremtidens sygepleje og styrke de dagkirurgiske og elektive patientforløb på OUH?
Vi søger en engageret og udviklingsorienteret klinisk sygeplejespecialist til Dagkirurgisk afsnit OLAV og Modtageafsnit O4 med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest derefter.
Hos os får du mulighed for at kombinere klinisk praksis med faglig udvikling og kompetenceudvikling af sygeplejersker i en højt specialiseret afdeling, hvor innovation, kvalitet og patientcentrerede forløb er i fokus.
Om stillingen Som klinisk sygeplejespecialist bliver du en central drivkraft i udviklingen af sygeplejen på tværs af flere kirurgiske specialer. Du bliver medansvarlig for at understøtte og implementere evidensbaseret sygepleje samt sikre fortsat kompetenceudvikling blandt afdelingens sygeplejersker.
Stillingen er nyoprettet i OLAV/O4, og du får derfor en unik mulighed for at være med til at forme funktionens indhold og rolle i tæt samarbejde med ledelsen.
Du vil blandt andet arbejde med:
- Udvikling af sygeplejen på tværs af specialerne
- Oplæring og kompetenceudvikling af plejepersonale med afsæt i kompetencekort og MySkills
- Udvikling af fremtidens dagkirurgiske patientforløb med fokus på Nyt OUH
- Styrkelse af sygeplejerskers kliniske karriereveje
- Implementering af evidensbaseret sygepleje i klinisk praksis
- Facilitering af læring, refleksion og supervision af kolleger
- Deltagelse i og ledelse af forbedrings- og udviklingsprojekter
Stillingen er en kombinationsstilling med både kliniske funktioner og dedikeret udviklingstid.
Om OLAV/O4 OLAV/O4 er en del af Ortopædkirurgisk Afdeling O på OUH og udgør ét af ti teams på Ortopædkirurgisk Operationsgang.
Vi modtager børn og voksne inden for følgende specialer:
O – Ortopædkirurgi
- Dagkirurgiske patienter
- Elektive patienter med efterfølgende indlæggelse
- Dagkirurgiske patienter
- Elektive patienter med efterfølgende indlæggelse på urologisk sengeafsnit
- Dagkirurgiske patienter
- Opvågning og hjemsendelse af dagkirurgiske patienter
Vi er en engageret personalegruppe med bred faglig viden og et stærkt fokus på kvalitet, udvikling og samarbejde. Sammen arbejder vi målrettet med at optimere patientforløb og skabe de bedst mulige forudsætninger for patienternes behandling og oplevelse.
Som afdeling er vi kendetegnet ved en høj social kapital, hvor tillid, respekt og samarbejde danner grundlag for vores fælles opgaveløsning. Vi hjælper hinanden på tværs af funktioner, faggrupper og specialer og arbejder tæt sammen med læger, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere om at skabe sammenhængende og effektive patientforløb.
Vi værner om et arbejdsmiljø, hvor høj faglighed går hånd i hånd med arbejdsglæde, nærvær og humor. Vi tror på, at stærke relationer og et godt kollegialt fællesskab er en forudsætning for både trivsel, udvikling og kvalitet i patientbehandlingen, og derfor ser vi udvikling som et fælles ansvar, hvor alles kompetencer bringes i spil.
Vi tilbyder
- En spændende og udviklingsorienteret stilling i en højt specialiseret afdeling
- Mulighed for at sætte tydelige faglige aftryk på fremtidens sygepleje
- Stor indflydelse på udviklingen af dagkirurgiske patientforløb frem mod Nyt OUH
- Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger
- Tæt samarbejde med ledelse, kliniske specialister og specialeansvarlige sygeplejersker
- Fokus på kompetenceudvikling, karriereplanlægning og faglig sparring
- En afdeling med ambitioner om kontinuerlig læring og udvikling
- Er autoriseret sygeplejerske
- Har relevant master- eller kandidatuddannelse
- Har solid klinisk erfaring, gerne inden for kirurgisk sygepleje
- Har stærke pædagogiske kompetencer og erfaring med undervisning, vejledning og supervision
- Er dygtig til at formidle faglig viden og omsætte evidens til praksis
- Trives med udviklings- og forbedringsarbejde
- Kan tænke innovativt og omsætte idéer til handling
- Har gennemslagskraft og evnen til at skabe engagement omkring udviklingsopgaver
- Ønsker at være en synlig faglig rollemodel for kollegerne
Startløn for stillinger i Region Syddanmark
Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Region Syddanmark. Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid.
Yderligere oplysninger Ansøgningsfrist onsdag den 19. august, samtaler forventes afholdt den 26. august.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Malene Bull Svendsen
Tlf. 40 29 29 60
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b8d575c6-669a-4685-9c44-dbf2b7bc1fae