Klinisk diætist søges til spiseforstyrrelsesteamet i Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark

Profilbillede
dato

Spiseforstyrrelsesteamet i Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark, afdelingen i Odense, søger en klinisk diætist 37 timer ugentlig fra d. 1. oktober 2024. Du skal have lyst og kompetencer til at kunne varetage diætist funktion i forhold til ambulante og indlagte spiseforstyrrelsesramte børn og unge og deres forældre. Vi behandler patienter op til 18 år.

Afdelingen har det sidste år været gennem en større organisatorisk ændring, og har på den baggrund arbejdet målrettet med at sikre patienterne den bedst mulige udredning, pleje og behandling på tværs af vore fire matrikler.

I den forbindelse er diætist funktionen udbygget med henblik på at optimere og udvikle fælles standarder og arbejdsgange for diætistbetjeningen i de teams og afsnit, der varetager behandlingen af børn og unge med spiseforstyrrelser.

Ud over børne- og ungdoms psykiatriens stationære og ambulante behandlingstilbud til målgruppen, som stillingen er rettet mod, er spiseforstyrrelsesbehandlingen overordnet set organiseret i et centersamarbejde mellem Endokrinologisk afdeling, Børneafdelingen, Psykiatrisk afdeling og Børne- og ungdomspsykiatrien.



Vi søger en klinisk diætist med følgende kvalifikationer:

  • Uddannet og autoriseret klinisk diætist.
  • Lyst og evne til, sammen med diætistkollegaer og det tværfaglige team, at implementere fælles kostplaner for hele spiseforstyrrelsesområdet.
  • Bidrage med diætistfaglig viden og kompetencer inden for ernæring, sundhed og hvordan utilstrækkelig ernæring påvirker krop og psyke.
  • Lyst og evne til at skabe troværdige, tillidsfulde relationer i børne- og ungehøjde i et felt med ambivalens og modstand.
  • Evne til at skabe tillid og motivation i samarbejdet med børn, unge og deres forældre.
  • Administrere kostplaner gennem ambulante individuelle diæt- og kostvejledende samtaler med børn, unge og deres forældre.
  • Administrere kostplaner i døgnafsnittet gennem samarbejde med den unge, familien og personalet i afdelingen.
  • Forestå fagrelateret undervisning rettet mod børn, unge, forældre og tværfaglige kollegaer
  • På sigt evt. indgå i gruppeaktiviteter med sundhed og ernæring som omdrejningspunkt ambulant og under indlæggelse


Vi tilbyder:
  • Et spændende speciale med mulighed for at være med til at præge udviklingen på det diætetiske område.
  • Udviklende samarbejde i en dynamisk ambulant og stationær ramme, med en tværfaglig gruppe af erfarne og dedikerede medarbejdere.
  • Sparring og ERFA gruppe med fagkollegaer i B&U psykiatrien og i Center for spiseforstyrrelser, Odense
  • Mentor- og følgeordning med klinisk diætist i lignende stilling i Børne- Ungdomspsykiatrisk ambulatorium i Vejle.


Om Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Region Syddanmark: Afdelingen varetager udredning og behandling af børn og unge med psykiske lidelser i alderen 0-17 år. Afdelingens hovedsæde er geografisk placeret i Odense og har to børne- og ungdomspsykiatriske sengeafsnit i Aabenraa og Odense, fire ambulante funktioner i henholdsvis Esbjerg, Vejle, Aabenraa og Odense samt en døgnåben akutmodtagelse i Odense og en åben akutmodtagelse i Aabenraa i tidsrummet 8-18.



Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er torsdag d. 15. august 2024

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 22. august 2024

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner.



Yderligere information Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Helle Koch-Christensen, E-mail: helle.koch-christensen@rsyd.dk, tlf.: 29 65 48 31, eller Klinisk diætist Jette Rytoft, E-mail: Jette.Rytoft@rsyd.dk, tlf.: 99 44 65 38.



Vi glæder os til at høre fra dig.









INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072717

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet