Klinisk anæstesi søger uddannede anæstesisygeplejersker

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for anæstesispecialet og kunne du tænke dig nye udfordringer, så står vi klar til at tage imod dig på Anæstesiologisk-Intensiv afdeling V, Odense Universitetshospital. Hvem er vi?

Vi er 6 specialespecifikke anæstesiafsnit samlet i en stor klinisk anæstesiafdeling. Samlet bedøver vi på ca. 255 anæstesibetjente lejer om ugen.

Klinisk anæstesi yder anæstesi og anæstesiydelser til samtlige kirurgiske specialer samt radiologiske og medicinske områder på hele hospitalet, og der ydes ca. 40.000 anæstesier årligt.

OUH er i en konstant udvikling og således også i det anæstesiologiske speciale. Til stadighed ændres behovet for anæstesiologiske ydelser, og nye tiltag kommer ofte til, så vi har store muligheder for faglig udvikling samt at være med til at præge fremtiden.

Om et par år flytter vi på det nye OUH, og således er der allerede nu mulighed for at være med til at præge din fremtidige arbejdsplads. På det nye OUH bliver de 6 specialer samlet på 2 centrale operationsafsnit.

Vi tilbyder:

  • En spændende og varieret hverdag med fokus på patient og patientforløb.
  • Fagligt fokus er vores særlige kendetegn.
  • En målrettet og individuel introduktion til afdelingens specialer.
  • Et kompetent, positivt og imødekommende personale med stort engagement, som medvirker til, at afdelingen er i udvikling og vedbliver at være en dejlig arbejdsplads.
  • Gode arbejdsvilkår – herunder indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse.
  • Tilstedeværelsesvagt: Dag, aften, nat og weekend. Vagtlængde 8 – 10 timer. Individuelle ønsker søges tilgodeses i størst mulig omfang.
  • Fast weekend og helligdagsrul med weekendvagt ca. hver 4. weekend samt et 4 årigt helligdagsrul.
  • Mulighed for at blive fast tilknyttet et anæstesiafsnit, med afsnittets dertil hørende subspecialer.
  • Mulighed for efteruddannelse efter 6 års afsluttet specialuddannelse.
  • Mulighed for postgraduat vejlederuddannelse.
Som person

  • er du uddannet anæstesisygeplejerske.
  • er du fagligt engageret, kompetent og ønsker at udvikle egne kvalifikationer
  • har du gode samarbejdsevner og medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø.
  • vægter du teamsamarbejde højt.
  • udviser du høj grad af selvstændighed og er ansvarsbevidst.
  • søger du en stor og spændende afdeling med drive og mangfoldige opgaver
  • bidrager du til et godt arbejdsmiljø
Nærmere oplysninger om stillingen og arbejdsforhold fås ved henvendelse til oversygeplejerske Tove Nørgaard Sauer, telefon 29 64 72 57

Ansøgningsfrist den 7. juni 2024

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Børneattest skal indhentes i forbindelse med ansættelsen.

Arbejdssted
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er en tværgående klinisk afdeling med et højt aktivitetsniveau og har i kraft heraf en meget bred kontaktflade, der omfatter alle hospitalets afdelinger. De kliniske anæstesiafsnit samarbejder med de kirurgiske og andre afdelinger i forbindelse med anæstesiologiske og kirurgiske opgaver, mens intensiv- og opvågningsafsnittene i større eller mindre udstrækning samarbejder med samtlige kliniske afdelinger på hospitalet.

For at sikre den bedst mulige udnyttelse af den anæstesiologiske special- og ekspertviden er afdelingen geografisk og funktionelt opdelt i 2 hovedafsnit, klinisk anæstesi/opvågningsområdet og intensivområdet. I løbet af de næste år skal der ske en udflytning til det nye OUH, hvorfor der også kan ske organisatoriske ændringer.

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V har vedvarende fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø og en arbejdsplads med plads til faglig udvikling, videnskabelig aktivitet og uddannelse.

Afdeling V’s strategi Hele patienten beskriver afdelingens vision, mål, indsatser og aktiviteter. Med henblik på at opnå målene definerer strategien byggesten og løfter til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere. Alle i Afdeling V medvirker til at indfri Strategien.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6047512

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet