Klinikleder til Højme Tandklinik, Børne- og ungetandplejen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af vores faglige fællesskab?

Center for Tandpleje i Odense Kommune søger en engageret tandlæge, der som klinikleder vil varetage kliniske opgaver samt stå for den daglige drift af Højme børne- og ungeklinik.

Vi har brug for dig i tandplejen i Odense Kommune. Som tandlæge bidrager du til, at børn og unge får de bedste vilkår for en god tandsundhed. Som klinikleder hjælper du desuden dine kolleger på klinikken til at sætte retning og prioritere i hverdagen, så den faglige kvalitet og effekt for borgerne altid følges ad. Du brænder for at bruge din tandfaglige viden til at hjælpe børn og unge godt på vej, og du har også mod på at bidrage til organisering af driften. Du vil altid kunne finde råd og sparring hos dine leder-kollegaer i Center for Tandpleje og hos det engagerede og erfarne personale på Højme Tandklinik.

Du vil blive ansat i Center for Tandpleje, og i det daglige er du fast tilknyttet Højme børne- og ungeklinik, der ligger ved Højme Skole. Højme børne- og ungeklinik er den største af Odense Kommunes klinikker med et børnegrundlag på ca. 8.900 børn. Sammen med klinikkens 1. klinikassistent tilrettelægges den daglige drift, og du indgår selv i det kliniske tandlægearbejde – ved stolen og ved delegering af opgaver.

Du bliver samtidig en del af Center for Tandplejes mange faglige fællesskaber på tværs af organisationen. Sammen med klinikledere fra de øvrige børne- og ungeklinikker, fra Voksentandplejen, Tandreguleringscenter Fyn og administrationen indgår du bl.a. i Center for Tandplejes ledergruppe, og både her og i andre sammenhænge vil du løbende kunne sparre om driften og finde input til såvel din ledelsesmæssige som tandfaglige udvikling.

Vi lægger vægt på, at du er fagligt velfunderet. I stillingen indgår daglig personaleledelse, og du kan have erfaring fra en lignende stilling, men det kan også være dit første lederjob. En række af de personaleadministrative opgaver varetages af Center for Tandplejes administration. Uanset erfaringsgrundlag vil vi søge at understøtte dig ud fra behov og niveau også via fx kurser og videreuddannelse.

Vi forventer, at:

  • du er uddannet tandlæge med ret til selvstændigt virke
  • du går på arbejde for at gøre en forskel for tandsundheden blandt børn og unge
  • du har en anerkendende tilgang til børn og unge – og deres forældre
  • du har interesse for ledelse – af både faglighed og mennesker
  • du trives som en del af et hold og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er på 35 timer pr. uge og ønskes besat pr. 1. marts 2024.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte ovetandlæge Irene Lund på 23 80 62 15 hverdage mellem kl. 8:00 og 10:00 eller pr. e-mail irlun@odense.dk. Du er også velkommen til at sende en e-mail/sms med ønske om at blive ringet op samt forslag til tidspunkter.

Læs mere om os på Center for Tandplejes hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er 14. januar 2024. Samtaler forventes afholdt 17. januar 2024. 

Vedlæg venligst relevante uddannelsesbeviser til din ansøgning.

Center for Tandpleje er den del af Sundhedsforvaltningen i Odense Kommune og består af Børne- og Ungetandplejen, Tandreguleringscenter Fyn, Voksentandplejen, Socialtandplejen og den centrale administration. De tandfaglige områder er bemandet af dygtige og engagerede teams af tandlæger, specialtandlæger, tandplejere, klinikassistenter og tandteknikere, og sammen med den centrale administration er vi i alt 180 medarbejdere, som samarbejder og udvikler os med hinanden for at sikre den bedste service for borgerne.

Børne- og Ungetandplejen foregår på 8 lokalklinikker beliggende på skoler i Odense Kommune. Tandreguleringscenter Fyn varetager alle ortodontiske behandlinger til børn og unge fra fem fynske kommuner. Voksentandplejen behandler omsorgspatienter fra Odense Kommune og specialtandplejepatienter henvist fra det meste af Fyn. Disse specialer er samlet på Grønløkkevej i Odense. Center for Tandpleje råder desuden over eget dentallaboratorium og egen røntgenafdeling og har en kirurgisk afdeling tilknyttet et fast narkoseteam. Center for Tandpleje i Odense byder ind på de nationale dagsordner og har høje ambitioner for at være med til at skabe løsninger på det kommunale tandplejeområde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(35-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Højmevænget 3, Dyrup, 5250 Odense SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959839

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet