Klinikassistenter til Center for Tandpleje i Odense Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Center for Tandpleje i Odense Kommune søger dygtige og motiverede klinikassistenter, der sammen med det øvrige team vil være med til at gøre en forskel og skabe resultater for tandsundhed blandt børn og unge.

Vi har brug for dig, der som os brænder for at gøre en forskel og skabe resultater for børn og unges tandsundhed.

Center for Tandpleje i Odense varetager børne- og ungetandplejen for de ca. 43.500 børn og unge mellem 0 og 20 år i Odense Kommune. Børne- og ungetandplejen er fordelt på 8 klinikker, placeret på skoler i kommunen. 

Om jobbet
Vi søger nu et antal klinikassistenter, der vil være med til sikre et godt samarbejde med børn, unge og deres forældre, og vil tage del i den effektive drift af vores børne- og ungeklinikker. Vi kan tilbyde dig en fagligt spændende stilling med en høj grad af delegation og fokus på din løbende udvikling.

Som udgangspunkt er du tilknyttet en fast B&U-klinik. Du vil dog kunne have skiftende arbejdssteder, hvis behovet opstår – det kan fx være i forbindelse med barselsorlov eller lignende ved det øvrige personale.

Dine opgaver som klinikassistent i Center for Tandpleje omfatter dels assistance af tandlæge og tandplejer ved tandbehandlinger og dels selvstændige kliniske opgaver.

Vi tilbyder

  • Højt fagligt niveau med fokus på læring og udvikling
  • Faglig sparring i et stort fagligt fællesskab
  • Delegerede opgaver
  • En professionel og kvalitetsbevidst arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø
Om dig
  • Du har en klinikassistentuddannelse med et fagligt opdateret fundament
  • Du har interesse for faglig og personlig udvikling – fx gennem videreuddannelse
  • Du er anerkendende i din tilgang til patienter, pårørende og kollegaer
  • Du trives i en til tider travl og omskiftelig hverdag og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø, så vi som hold løser opgaverne bedst muligt
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. august 2024 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte drifts- og personaleleder Joan Nørgaard på 65 51 55 64 eller på mail jobin@odense.dk.

Læs mere om os på Center for Tandplejes hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 10. juni 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.

Vedlæg venligst relevante uddannelsesbeviser til din ansøgning.

Center for Tandpleje er den del af Sundhedsforvaltningen i Odense Kommune og består af Børne- og Ungetandplejen, Tandreguleringscenter Fyn, Voksentandplejen, Socialtandplejen og den centrale administration. De tandfaglige områder er bemandet af dygtige og engagerede teams af tandlæger, specialtandlæger, tandplejere, klinikassistenter og tandteknikere, og sammen med den centrale administration er vi i alt 180 medarbejdere, som samarbejder og udvikler os med hinanden for at sikre den bedste service for borgerne.

Børne- og Ungetandplejen foregår på 8 lokalklinikker beliggende på skoler i Odense Kommune. Tandreguleringscenter Fyn varetager alle ortodontiske behandlinger til børn og unge fra fem fynske kommuner. Voksentandplejen behandler omsorgspatienter fra Odense Kommune og specialtandplejepatienter henvist fra det meste af Fyn. Disse specialer er samlet på Grønløkkevej i Odense. Center for Tandpleje råder desuden over eget dentallaboratorium og egen røntgenafdeling og har en kirurgisk afdeling tilknyttet et fast narkoseteam. Center for Tandpleje i Odense byder ind på de nationale dagsordner og har høje ambitioner for at være med til at skabe løsninger på det kommunale tandplejeområde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Grønløkkevej 28A, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6049087

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet