Key Account Manager med teknisk forståelse og passion for kundeservice
Vil du være med til at sikre markedets bedste kundeoplevelse i en teknisk underleverandørvirksomhed? Har du erfaring fra metalbearbejdningsbranchen og flair for teknisk salg og kundeservice?
Så er det måske dig, vi leder efter hos NMF Industries.
Som Key Account Manager bliver du en central del af vores salgs- og kundeserviceteam og får ansvaret for at vedligeholde og optimere vores kundesamarbejder. Du skal sikre, at vores kunder oplever en professionel og engageret service – hele vejen fra tilbudsgivning til levering og opfølgning.
Hos NMF Industries producerer vi præcisionskomponenter og komplekse stål- og aluminiumskonstruktioner til en bred vifte af industrier, og vi er kendt for kvalitet, fleksibilitet og teknisk
ekspertise. Vores kunder er ofte internationale aktører med høje krav, og vi har brug for dig til at sikre, at vi fortsat lever op til – og gerne overgår – deres forventninger.
DINE OPGAVER
• Sikre professionel kundeservice og en høj kundetilfredshed
• Kunderådgivning omkring f.eks. materialevalg og produktionsprocesser
• Tilbudsgivning, ordrehåndtering og -registrering samt daglig kundedialog
• Projektstyring af kundeopgaver fra A til Z
• Kontakt til underleverandører
• Koordinering af indkøbsaftaler med NMF’s leverandører ifm. kundeaftaler
• Tæt samarbejde med produktion, teknik og indkøb i det daglige
• 1-3 kundebesøg pr måned
• Ikke mindst: Proaktiv vedligeholdelse og udvikling af vores relationer med eksisterende og potentielle kunder
DIN PROFIL
• Du har erfaring med salg og kundeservice i en produktions-virksomhed – gerne som underleverandør
• Gerne med en teknisk baggrund – eller solid teknisk forståelse
• Vi foretrækker, at du har kendskab til metalbearbejdning og forstår branchens produktionsprocesser - alternativt har du erfaring fra andre teknisk betonede brancher.
• Brugererfaring med ERP-systemer (gerne Monitor) og Microsoft Office
• Kørekørt til personbil
• Du trives med at tage ansvar, har fokus på detaljen og sikrer, at opgaverne bliver fulgt til dørs
Det er vigtigt, at du har drive, arbejder målrettet og engageret med dine opgaver og er god til at kommunikere og inddrage andre – også når dette foregår på engelsk. Vi forventer, at du hviler i dig selv, er velfunderet og tager ansvar, gerne krydret med robusthed og humor.
VI TILBYDER
• Et spændende og alsidigt job i en moderne og veldrevet industrivirksomhed i vækst
• Gode muligheder for at forme din hverdag og fremtid
• En uformel kultur, hvor der er kort fra beslutning til handling
• Et stærkt team, hvor samarbejde og faglig stolthed er nøgleord og hvor positivitet og nye initiativer værdsættes
• Løn og vilkår, der matcher dine kvalifikationer og erfaring
INTERESSERET?
Send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt på kke@nmf.dk.
Bemærk - Vi holder ferielukket i ugerne 29 & 30.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Har du spørgsmål vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte CEO, David Ellekær på mobil +45 20 36 54 06.
Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den helt rigtige – ansøgninger evalueres løbende
Vi glæder os til at høre fra dig!
OM NMF INDUSTRIES
NMF Industries er en førende dansk underleverandør inden for avanceret bearbejdning og svejsning af stål, rustfrit stål og aluminium. Vi har stærke kompetencer inden for laser- og plasmaskæring, pladebearbejdning, svejsning og overfladebehandling, og leverer totalløsninger til kunder i blandt andet energi-, offshore- og maskinindustrien.
Læs mere på www.nmf.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
NMF Industries A/S, Højager, 5270 Odense N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1975bd96-9503-4f77-89eb-c2a9ee14c374