Kan du designe fremtidens digitale psykiatriske løsninger?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Digital selvhjælp og behandling gør allerede i dag en forskel i forhold til den voksende krise i mistrivsel og psykisk sygdom. Men potentialet er meget større. Og vi ved, at teknologien fungerer allerbedst, når den bliver leveret i indbydende og brugervenligt design.

Det er her, du kommer ind i billedet.

I arbejdet med vores nye og eksisterende platforme skal vi bruge dig: En dedikeret digital designer.
Dig, der svinger pixel-penslen i Figma. Dig, der får webtilgængelighed og æstetik til at gå hånd i hånd. Dig, der kan formidle ideerne bag dit design til de kollegaer, der skal fylde det med indhold i hverdagen.

Dine arbejdsopgaver
Vi har mange platforme under vingerne i Center for Digital Psykiatri. Og flere nye på vej. Din opgave er at bidrage med design, der er så lækkert, du ikke kan tage øjnene fra det – uden at det går på kompromis med brugervenligheden.

Derfor kan dine arbejdsopgaver f.eks. bestå af:

  • Gøre nyt design klar til version 2 af vores app Ro.
  • Designe nye komponenter til vores fælles designsystem bag centerets nye platforme, som sikrer brugerne let adgang til viden, inspiration og selvhjælp om mental sundhed.
  • Skrive kravspecifikationer og acceptkriterier til frontendudviklerne bag Mindhelper.dk.
  • Workshop med en gymnasieklasse, der brugertester vores bud på en digital pause-knap til sindet.
  • Samarbejde med kommunikationsmedarbejdere og journalister om, hvordan de bedst får designet til at leve, når de sætter indholdet op.
Du kommer tæt på løsningerne og får en plads både i udviklingen af nye koncepter og i den daglige drift af vores eksisterende platforme. Du kommer til at samarbejde tæt med udviklerne om at gøre designet levende i vores platforme. For her slutter designprocessen først, når løsningen når ud til borgerne.

Hvor kommer du til at arbejde?

Hovedsædet er Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark. Her bliver du en del af enheden Udvikling og Implementering, hvor du får din faste plads i vores kommunikationsteam. Fra den bløde kontorstol kommer du til at bidrage med alt fra papirprototyper på innovative digitale løsninger til de sidste pixel-perfektioner i Figma.

Og når du forlader skrivebordet, så får du mulighed for masser af samarbejde og sparring på tværs af hele centeret. Vi arbejder tæt sammen, og her er plads til at lære. De eneste dumme spørgsmål er dem, der ikke bliver stillet.

Du bliver også en del af et fagligt fællesskab af UX-nørder, digitale konceptudviklere, grafikere og animationshajer.

Hvem er du?

Du er digital designer med fokus på at skabe gode brugeroplevelser. Du svinger ubesværet penslen i Figma (eller lignende værktøjer). Du kan både levere hurtige prototyper og færdige komponenter til vores fælles designsystem. Du ved, hvornår det er tid til at udforske nye løsninger, og hvornår vi skal læne os op ad best practice.

Dit daglige ordforråd indeholder ord som WCAG 2.1, gestaltlov og accordion. Og så spiser du helst dine popcorn, imens du genser talerne fra årets Figma Config.

Du har lyst til at samarbejde med en bred vifte af fagligheder, når designet skal ud og leve. Det kan være de udviklere, der skal implementere dit nye design til et accordion-element eller de journalister, der skal bruge dine citatbokse i en feature-artikel.

Du elsker, når dit design bliver til virkelighed. Men du ved også, at udviklingsarbejdet er en fælles proces, hvor vi er åbne for feedback og lader designet forme sig rundt om de mennesker, der bruger det.

Mest af alt, så vil du være med til at skubbe grænserne for, hvordan digital psykiatri møder danskerne i fremtiden.

Du:

  • har et stærkt fagligt fundament.
  • modtager og giver feedback på en konstruktiv måde.
  • er nysgerrig på nye teknologier og måder at gøre tingene på.
  • tager ansvar for dit arbejde og følger opgaverne til dørs.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit portfolio med eksempler på dit arbejde.

Om Center for Digital Psykiatri

Center for Digital Psykiatri er frontløbere på udvikling, implementering og forskning i digitale tilbud til mennesker med mistrivsel og psykiske lidelser.

Vores mål er, at give alle let og lige adgang til psykiatrisk behandling og støtte. Det gør vi ved at matche behov i psykiatrien med de rette digitale løsninger.

Du kan læse mere på:

https://psykiatrienisyddanmark.dk/afdelinger/specialiserede-afdelinger-og-centre/center-for-digital-psykiatri

Vil du vide mere om stillingen?

Lyder stillingen som noget for dig, så send os dit CV, eksamenspapirer og en ansøgning. Du er velkommen til at kontakte UX-designer Mark Buskbjerg på 24 78 79 84 eller mark.buskbjerg@rsyd.dk hvis du har spørgsmål.

Arbejdssted: Center for Digital Psykiatri, Heden 11, 5000 Odense.

Ansættelse: Sker efter gældende overenskomst. Stillingen er en tidsbegrænset stilling på 1 år og 37 timer ugentligt. Vi håber, at vores nye kollega kan starte hos os 1. september, men vi er selvfølgelig imødekommende over for dine behov.

Ansøgningsfrist: 10. juni. Vi forventer at afholde samtaler 17. juni 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Center for Digital Psykiatri, Heden, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6051554

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet