Hvad enten det drejer sig om en tur i biografen, en frokost inde i byen eller blot en ganske almindelig gåtur ind igennem Odenses hyggelige gader og stræder, ja så kan vi alle opleve det - ensomheden.
Hvad end man ønsker at vedkende sig det eller ej, så oplever op til syv procent af borgerne i Odense, at have følelsen af, at være alene på tidspunkter eller i situationer de ikke ønsker, at være det.
Dette ville rådsmand Søren Windell rigtig gerne ændre på og havde derfor også i den forbindelse fundet på ideen kaldet ‘Ensomhedscharter’. Som om det ikke skulle være nok, så havde over 40 forskellige samarbejdspartnere meldt sig på banen som en solid opbakning til projektet da også de ønsker, at komme ensomhedens til livs.
Ingen skal føle sig alene
En af de samarbejdspartnere der har valgt, at støtte op om projektet er det populære pakhus beliggende nær havnen - nemlig Storms Pakhus.
Som en stor medspiller for Odense, ønsker de alle på Storms Pakhus at kunne bidrage til den stemning og fællesfølelse der opstår rundt omkring i byen. Her går de derfor blandt andet også op i, at alle deres gæster skal føle sig velkommen, hvad end deres formål er en god middag eller blot lidt shopping.
Af andre bidragsydere fra Odense kan også Bilka, Fyns almennyttige boligselskab, Brandts, Mødrehjælpen, Odense Håndbold nævnes.