Jurist med stærke formidlerevner og sort bælte i forvaltningsret

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi er på jagt efter endnu en dygtig jurist til vores import/eksport-team i Miljøstyrelsens enhed for Cirkulær Økonomi og Affald.

Vidste du, at Miljøstyrelsen skal give tilladelse til transport af visse typer af affald på tværs af grænser? Vi skal også påse, at udtjente skibe ophugges i overensstemmelse med de internationale regler herfor. Det lyder måske som et nicheopgave, der primært går ud på at stemple blanketter. Men som jurist i vores team kan vi garantere dig alsidige og komplekse opgaver og muligheden for at beskæftige dig med mange principielle juridiske spørgsmål og problemstillinger.

Dine opgaver tilpasses efter kompetence og interesse, men byder bl.a. på:

  • Fortolkning af regler for import og eksport af affald, herunder transportforordningen samt skibsophugningsforordningen.
  • Bistand til sagsbehandlerne i forbindelse med henvendelser fra danske og udenlandske myndigheder og virksomheder – herunder også forestå konkret sagsbehandling.
  • Udarbejdelse af notater til det politiske system.
  • Juridisk kvalitetssikring i håndhævelse af reglerne – herunder selvstændig håndtering af tilsynsopgaver og udarbejdelse af politianmeldelser.
  • Håndtering af aktindsigtsanmodninger.
Vores forventninger til dig

  • Vi forventer, at du har godt fat om de forvaltningsretlige spilleregler og kan bruge dem som styrepind, når du skal forholde dig til nye juridiske problemstillinger.
  • Du skal have gode skriftlige kompetencer, og have et godt blik for, hvordan vi formidler komplicerede emner til såvel borgerne som ministeren.
  • Du skal trives i en omskiftelig hverdag, hvor du skal balancere både langsigtede og uforudsete opgaver – nogle gange med kort frist.
  • Det er også en forudsætning, at du taler og skriver engelsk, da vi ofte kommunikerer med udenlandske aktører.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra andre offentlige myndigheder, og besidder en vis politisk tæft.
Kendskab til affaldsområdet er ikke en forudsætning.
Du kommer til at indgå i et team af 23 dedikerede medarbejdere – herunder flere jurister. Sammen repræsenterer vi en bred pallette af fagligheder, som hver dag bringes i spil på mange forskellige måder. Vores sagsbehandlere varetager de administrative opgaver med inddragelse af specialistviden fra såvel teknikere som jurister. Sparring på tværs af fagligheder er derfor en væsentlig del af hverdagen.

Derudover bliver du en del af en stor enhed på ca. 100 medarbejdere, 7 funktionsledere og 3 kontorchefer. Sammen arbejder vi for at udvikle og understøtte den cirkulære økonomi – både nationalt og internationalt. Affaldshåndtering, genanvendelse og forebyggelse af affald, producentansvarsordninger, og regulering af import og eksport af affald er bare nogle af de vigtige dagsordener, vi beskæftiger os med i enheden.

Der er tale om en fast stilling.

Tjenestested er Tolderlundsvej 3-5, 5000 Odense C.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Din indplacering kan være som special- eller chefkonsulent alt efter dit kompetence- og erfaringsniveau.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Startdato er 1. marts 2024 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Niels Martiny på tlf.
30 55 85 59 eller funktionsleder Sofie Katrine Vejsgaard Mannering på tlf. 20 32 02 44.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest d. 31/1 2024. Vi forventer at holde samtaler d. 9/2 2024.

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 1100 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 700 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

MILJØSTYRELSEN, Tolderlundsvej , 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975063

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet